af Frederik C. Boll, Direktør i Ingerfair 

Jeg var ung i 1997 og tænkte mest på fodboldtræning, fester med vennerne og alle de søde piger i min klasse. Men jeg husker én anden vigtig begivenhed det år. Forældre må ikke længere give deres børn en, ofte velfortjent, lussing.

Afskaffelsen af revselsesretten markerer faktisk en vigtig udvikling i vores samfund. Straf er ikke længere et middel til at nå målet i vores opdragelse, i uddannelsessystemet og eller som leder. I dag handler det om at motivere og begejstre. Og sat på spidsen, så er det først i 1997, at samfundet for alvor indser, hvad vi altid har vidst i den frivillige verden – når vi er motiverede, skaber vi resultater.

 

Evnen til at styre, begejstre og reflektere

Motivation er på alles læber, når man taler om frivillighed og ledelse af frivillige. Men hvad i alverden er motivation for en størrelse? Det spørgsmål har jeg beskæftiget mig med i mange år. Både ud fra en faglig og teoretisk vinkel, men i særdeleshed i mit eget engagement som leder af frivillige og i de seneste år som leder af ansatte.

Motivation kan være mange ting, og mennesker motiveres af forskellige årsager. Derfor kommer vi ofte på prøve, når vi skal lede frivillige. Jeg mener, at den gode leder af frivillige har tre egenskaber. Det er evnen til at styre, begejstre og reflektere. Og den gode leder ved, hvornår det er bedst at styre, begejstre eller trække sig lidt tilbage og reflektere. Det hedder situationsbestemt ledelse.

Frivillige motiveres af at lykkes med deres arbejde og se resultatet. Som leder skal vi stille krav, styre aktiviteten og, nogle gange, træffe de svære beslutninger. Som leder har vi et ansvar for at nå de mål, vores organisation sætter. For alles skyld – både organisationen, de frivillige og naturligvis de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde.

Ledelse handler også om evnen til at begejstre de frivillige. At tale med dem når arbejdet er hårdt eller udfordrende. Frivillige motiveres af et skulderklap, et tak eller en buket blomster på en rund fødselsdag. Motivation er altså også, når de frivillige oplever at blive set og hørt, sådan at de ved, at deres engagement er betydningsfuldt og nyttigt.

Evnen til at trække sig tilbage og overveje, om de ting, vi gør, virker, eller om vi skal gøre noget anderledes, er det, der gør en leder god. Og det handler også om at motivere sig selv – en leder vil også gerne være en succes, skabe resultater, være betydningsfuld og nyttig. Hvis vi ikke selv er motiveret, hvordan skal vi så motivere andre?

 

Jeg har seks råd til den gode leder af frivillige

  1. Vær karismatisk. Alt med måde, men din person tiltrækker og fastholder frivillige.
  1. Anerkendelse er meget vigtigt, men man kan også sige for meget tak.
  1. Stil krav, for så giver du det frivillige arbejde værdi.
  1. Tag små skridt, når du vil noget nyt. Begå fejl, og lær af dem.
  1. Start altid med at forventningsafstemme med den gruppe, du skal lede.
  1. Vær menneskelig. Fortæl dine frivillige, hvis du er presset, har brug for en pause eller et godt råd.