Ekspertiser

Foreningsudvikling og bestyrelsesarbejde

 

Fra tid til anden kan det være nødvendigt at udvikle foreningen. Det kan være, at I tidligere har haft succes med jeres aktiviteter, men at der nu ikke længere er lige så stor tilslutning til dem. Det kan også være, at I har svært ved at tiltrække frivillige eller midler fra puljer og fonde.

Foreningsudvikling kan også være en større proces, som handler om at finde frem til en ny vision eller omlægge arbejdet med ens målgruppe og eksempelvis i højere grad engagere dem som frivillige.

I Ingerfair baserer vi vores tilgang på følgende to principper:

  • Vi arbejder faktabaseret, så vi tilstræber at undersøge de områder eller forhold, som er afsættet for foreningsudviklingen
  • Vi engagerer bestyrelsen og eventuelt ansatte og frivillige i udviklingsprocessen, da vi ved, at forandringer er nemmere at gennemføre, når mange har været inddraget i processen.

 

Bestyrelsens rolle i foreningsudvikling

En god bestyrelse i en forening tænker langsigtet og fungerer på det strategiske niveau – ikke det udførende. En god bestyrelse kendetegnes ved at være bevidst om sin rolle og vise lederskab. Den tager det overordnede og endelige ansvar for foreningens ledelse på sig. På den måde når foreningen bedst muligt de mål, den har sat sig.

Det kræver et godt samarbejde i bestyrelen at varetage den rolle, og ofte går der lang tid mellem bestyrelsesmøderne. Samtidig går det meste af tiden til bestyrelsesmøderne med orienteringspunkter og diskussioner af nye ideer. Udvikling af et godt samarbejde i bestyrelsen er fundamentet for, at bestyrelsen kan arbejde strategisk.

I Ingerfair kører vi ofte udviklingsforløb for foreningsbestyrelser. Vi designer processerne således, at flere lag i organisationen bidrager til dem. Vi tilbyder også at lave kursusforløb for bestyrelsesmedlemmer. Dem tilrettelægger vi efter principperne i aktionslæring, således at deltagerne selv får ansvar for at drive udviklingen hjemme i egen forening mellem kursusdagene.

Vil du have mere inspiration om foreningsudvikling og bestyrelsesarbejde?

Kurser om foreningsudvikling og bestyrelsesarbejde

Foredrag om foreningsudvikling og bestyrelsesarbejde

Bøger om foreningsudvikling og bestyrelsesarbejde

Strategi og frivilligt engagement
Sådan bruger du kultur-og kommunikationsanalyser til at skabe et bæredygtigt frivilligmiljø
Sådan skriver du frivilligstrategier og frivilligpolitikker, der virker - frivilligstrategi og frivilligpolitik

Kontakt os

Foredrag, kurser, sparringsforløb eller noget helt fjerde? Tag endelig fat i os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan understøtte dit arbejde med foreningsudvikling og bestyrelsesarbejde.

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet)

Emne

Din besked

Eksempler

Her kan du se hvordan vi har grebet opgaven an, når vi har arbejdet med foreningsudvikling sammen med andre af vores kunder. 

Udviklingsforløb for Headspace Rødovre: Opbygning og forankring af frivilligmiljø

Projektet med Headspace Rødovre er tildelt af Rødovre Kommune med det formål at skabe et stærkt Headspace Rødovre, der har en klar forståelse for, hvorfor og hvordan frivilligkoordinering bliver en naturlig del af at sikre den bedst mulige indsats for deres brugere. Udviklingsforløbet, som strakte sig hen over tre kursusdage over et halvt år, var baseret på aktionslæringsprincippet, hvor de mellem kursusdagene tog opgaver med hjem, som skulle løses til næste gang. Headspace Rødovre er et eksempel på, hvordan man virkelig kan rykke noget ved at sætte konkrete mål, selv om man ikke har lang tid.

Det, vi synes er det bedst ved denne case, er, at på trods af at Headspace Rødovre gennem denne proces har skabt flere opgaver til sig selv, så synes de ikke, at de har lige så travlt, som før vi startede.

Seminardage om strategisk ledelse

KulturCosmos er et kulturhus i Viby drevet af en bestyrelse og en enkelt ansat. De kontaktede Ingerfair, fordi de følte, at det hele fortabte sig i daglig drift, og de havde behov for sparring om, hvordan de kunne lede deres organisation mere strategisk og langsigtet.

Forinden to seminardage afholdt vi derfor et forbedrende møde med henholdsvis bestyrelsen og den ansatte for at finde ud af, hvad der driver dem, og hvilke ønsker og håb de har for KulturCosmos i fremtiden.

På baggrund heraf arbejdede vi på de to seminardage med at styrke samarbejdet mellem den ansatte, bestyrelsen og de frivillige, hvordan strategi bruges som styringsredskab, og endelig hvordan man tiltrækker og fastholder nye frivillige.

Dette er et eksempel på, hvordan foreningsudvikling nogle gange kompliceres af at finde sted i et lille lokalsamfund, hvor folk er meget involveret i hinandens hverdag. Derfor har vi arbejdet meget med, hvilke dynamikker der er på spil i en sådan situation. Samtidig er det et eksempel på, hvilket potentiale der er i frivillighed i det nære, hvor man har sig selv med i det frivillige arbejde på en anden måde.

Bestyrelsesuddannelse for aktive lokalbestyrelsesmedlemmer i 3B 

Vi har udviklet en 1-årig uddannelse for beboerdemokrater i 3B med fokus på at give deltagerne redskaber til at styrke det interne samarbejde og involvere flere beboere i arbejdet. I løbet af uddannelsen arbejdede deltagerne blandt andet med:

  • Rekruttering af frivillige, selvkørende grupper og gode måder at inddrage frivillige
  • Forankring af initiativer
  • Bestyrelsens rolle, interne kommunikation og samarbejde
  • Konflikthåndtering og rollen som leder af frivillige
  • Værktøjer til bedre at forstå dig selv og dem, du
samarbejder med.

Forløbet var opbygget efter principperne i aktionslæring, og derfor arbejdede deltagerne sideløbende med et selvvalgt projekt i relation til undervisningen på de enkelte moduler.

Derudover er forløbet et eksempel på, hvordan Ingerfair sammensætter uddannelsesforløb, som tager afsæt i målgruppens konkrete behov, men som samtidig løfter niveauet til mere og andet end det, som deltagerne selv har øje for – og som sikrer, at det lærte kan tages direkte i brug i deres egen praksis.