Ekspertiser

Læringsmaterialer om frivillighed

 

Ingerfair udgiver og udvikler praksisnære læringsmaterialer om frivillighed, som sætter læserens erfaringer ind i en faglig ramme, der hjælper til at udfordre eller understøtte læseren i dennes praktiske arbejde med frivillige.

Vi har udgivet og redigeret mere end ti fagbøger og håndbøger om involvering og ledelse af frivillige samt samskabelse. Det gør os til den organisation i Danmark, der har leveret et sammenhængende fagligt univers for arbejdet med frivillige. Det er den viden, vi trækker på, når vi laver målrettede læringsmaterialer til forskellige sektorer. Eksempelvis har vi udgivet bogen ’Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken’, og vi har udarbejdet bogen ’Frivillige i naturen’ for Friluftsrådet.

Læringsmaterialer om frivillighed

 

Det kendetegner vores læringsmaterialer om frivillighed

Vores læringsmaterialer er praksisnære og tilbyder modeller og fremgangsmåder, som sætter læseren i stand til at oversætte indholdet til dennes egen virkelighed. Samtidig søger vi at skabe en sammenhæng mellem de praktiske redskaber, så de både kobler sig til hinanden og til strategiske overvejelser.

Vi laver typisk praksisnære læringsmaterialer som en del af længere kursusforløb eller som alternativ eller supplement til den klassiske rapport, der skrives som afslutning på et større projekt.

Vil du have mere faglig inspiration fra Ingerfair?

Gratis læringsmaterialer om frivillighed i naturen

Læringsmaterialer om frivillighed i naturen

Kontakt os

Foredrag, kurser, sparringsforløb eller noget helt fjerde? Tag endelig fat i os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan understøtte dit arbejde med frivillige.

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet)

Emne

Din besked

Eksempler

Her kan du se hvordan vi har grebet opgaven an, når vi har udarbejdet læringsmaterialer om frivillighed for og sammen med andre af vores kunder. 

Afrapportering blev til en bog

I forlængelse af vores samarbejde med Friluftsrådet har vi udgivet en bog med de vigtigste erfaringer fra projektet. Læringsmaterialet er blevet produceret som afrapportering på det frivilligprogram, vi i Ingerfair har sammensat for Friluftsrådet for ansatte i naturparker, naturvejlederen og kommunalt ansatte med frivillige i natur- og friluftsprojekter.

Oprindelig var det ikke planen, at erfaringerne skulle publiceres, men vi syntes, at der var for mange guldkorn, som hele sektoren kan få gavn af, til, at projektet bare skulle blive glemt. Vores erfaringer med frivillighed på naturområdet er også blevet samlet i en e-bog, som kan downloades gratis hos Friluftsrådet

Bestyrelsesuddannelse for aktive lokalbestyrelsesmedlemmer i 3B

Vi har udviklet en 1-årig uddannelse for beboerdemokrater i 3B med fokus på at give deltagerne redskaber til at styrke det interne samarbejde og involvere flere beboere i arbejdet. I løbet af uddannelsen arbejdede deltagerne blandt andet med:

  • Rekruttering af frivillige, selvkørende grupper og gode måder at inddrage frivillige på
  • Forankring af initiativer
  • Bestyrelsens rolle, interne kommunikation og samarbejde
  • Konflikthåndtering og rollen som leder af frivillige
  • Værktøjer til bedre at forstå dig selv og dem, du
samarbejder med.

Forløbet var opbygget efter principperne i aktionslæring, og derfor arbejdede deltagerne sideløbende med et selvvalgt projekt i relation til undervisningen på de enkelte moduler.

Derudover er forløbet et eksempel på, at Ingerfair sammensætter uddannelsesforløb, som tager afsæt i målgruppens konkrete behov, men som samtidig løfter niveauet til mere og andet end det, som deltagerne selv har øje for – og som sikrer, at det lærte kan tages direkte i brug i deres egen praksis.

Udvikling af Orange Leader

I 2015 udkom vores kendte læringsspil Teamleader, som simulerer de udfordringer og dilemmaer, ledere af frivillige ofte står i.

I 2017 valgte Roskilde Festival at lave deres egen version af spillet, hvor grundelementerne og dilemmaerne er skrevet igennem, så de passer til Roskilde Festivals kontekst for ledelse af frivillige.