Ekspertiser

Uddannelse for frivillige undervisere

 

Når vi leverer undervisning, er det altid i øjenhøjde med deltagerne og baseret på prøvehandlinger. Det kaldes også deltagerorienteret undervisning og erfaringsbaseret læring. Det præger alt, hvad vi foretager os, men det er også noget, vi ønsker at lære fra os. Et af vores kompetenceområder er nemlig at efteruddanne frivillige og ansatte i selv at uddanne frivillige ledere.

 

Det kendetegner vores uddannelse af frivillige undervisere

En god underviser er velforberedt, trives i undervisningssituationen og nyder respekt blandt deltagerne. Der er altid høje forventninger – men det er ofte dine egne forventninger, der er de højeste. Derfor træner vi altid undervisere i at afstemme deres egne og andres forventninger rigtigt.

At være underviser svarer til at være en ’playmaker’ på banen. Ligesom playmakeren får den gode underviser hele lokalet til at arbejde sammen som et hold og spiller deltagerne fri, så de selv når frem til de rigtige konklusioner. Derfor træner vi altid undervisere i redskaber, der skaber holdånd og får deres deltagere til at tage ansvar for egen læring. Samtidig lærer de at styre diskussioner, håndtere modvillige deltagere og skabe diskussionslyst.

Vil du have mere inspiration om arbejdet med frivillige?

Kontakt os

Foredrag, kurser, sparringsforløb eller noget helt fjerde? Tag endelig fat i os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan understøtte dit arbejde med frivillige.

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet)

Emne

Din besked

Eksempler

Her kan du se hvordan vi har grebet opgaven an, når vi har arbejdet med uddannelse af frivillige undervisere med andre af vores kunder. 

En workshop om læring og kursusplanlægning for frivillige

At påtage sig opgaven som URK-trainer kræver gåpåmod, men man får også et stort ansvar og mulighed for at udvikle sig som facilitator. Man lærer fire gange bedre, når man ’gør det i praksis’, end når man ser og hører det. Derfor satte vi i denne workshop fokus på, hvad der kendetegner den gode undervisning i frivilligmiljøer, som er kendetegnet ved højt engagement. Derudover trænede vi også de frivillige i inddragende metoder, erfaringsbaseret læring og deltagerorienteret undervisning.

Roadmapping-kurser for Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Roadmapping er en metode, hvor deltagerne med udgangspunkt i kursets indhold udarbejder fremadrettede handleplaner. På et roadmapping-kursus opbygger man kognitive stilladser med deltagerne, der sikrer fremadrettet læring og handling. Det er kurser, der rækker ud over undervisningslokalet, hvor du og deltagerne sikrer, at kursusindholdet bliver anvendt i praksis efterfølgende.

Formålet med kurset var at træne deltagerne i at planlægge og afholde kurser, hvor de anvender roadmapping-metoden. Gennem to intensive dage blev deltagerne klædt på til at planlægge og facilitere undervisning med roadmapping-metoden. Hele kurset var naturligvis opbygget efter principperne for erfaringsbaseret og deltagerorienteret undervisning. På den måde fik alle deltagere udviklet deres egne kurser, og de fik feedback fra underviserne og de andre deltagere.