Konflikthåndtering

Bliv bedre til at håndtere konflikter

– Og kom fra frustration til mulige løsninger

 

  • Hør, hvordan du skal være opmærksom på din egen rolle som ansat, når du møder konflikter med borgere og frivillige
  • Få indblik i, hvordan konflikter skal forstås som et udtryk for engagement og uopfyldte behov
  • Bliv skarp på konfliktens byggesten, og hør, hvordan du arbejder dig fra frustrationer til mulige løsninger
  • Lær at bruge forskellige samtaleteknikker, så du ved, hvordan du skal gribe konflikterne an i praksis

PRAKTISKE INFORMATIONER

Dato:
2. oktober 2017 kl. 9.30-15.30 Morgenmad og indregistrering fra kl. 9.00

Sted:
MarselisborgCentret P.P. Ørums Gade 11 8000 Aarhus C

Tilmelding:
Tilmelding sker til tilmelding@ingerfair.dk senest den 15. august 2017.

Når du tilmelder dig, skal du oplyse følgende navn, organisation og dine kontaktoplysninger, samt hvem vi skal sende faktura til (evt. EAN).

Deltagerpris
2.495 kr. ekskl. moms

Prisen er inklusive forplejning og en elektronisk udgave af kapitlet ’Sådan kommer du igennem konflikterne’ fra bogen ’Sådan leder du frivillige i forskellige situationer’.

Konflikter kommer af engagement

Mange tænker, at konflikter i organisationer eller i mødet imellem borger og kommune er et tegn på dårligt samarbejde. Men i virkeligheden kommer konflikter af engagement og vilje. Er folk ligeglade, bruger de ikke deres tid og energi på konflikter. Samtidig er konflikter også en del af alle menneskelige relationer, og frem for at undgå dem skal vi forsøge at arbejde konstruktivt med konflikternes potentiale.

 

Forstå de uopfyldte behov og find fælles fodslag

Hvis du lærer at blive i konflikten og lytte til, hvad der egentlig er på spil bag ved alle ytringerne, så er du meget bedre rustet til at sikre fælles fodslag fremover. Konflikter er nemlig ikke rationelle og kan ikke løses med logiske argumenter, rationaler og lovgivning. Vil du løse konflikter, skal du tage udgangspunkt i modparten og tro på, at det, de siger, er et udtryk for et berettiget behov.

Kurset er henvendt til dig, som i dit arbejde møder konflikter med eksempelvis frivillige, lodsejere og borgere, og som gerne vil have værktøjer til at arbejde med konfliktforebyggelse og -håndtering. Kurset tager udgangspunkt i de situationer, hvor du kan og vil tage afsæt i relationen med modparten/modparterne frem for din titel eller myndighedsrolle.

Program (kl. 9.30-15.30):

  • Hør, hvad faldgruberne er, når du som ansat skal arbejde med konflikter, så du bliver klar på din egen rolle i konfliktarbejdet
  • Få en grundlæggende forståelse af konflikthåndtering, så du ved, hvorfor konflikter opstår, og hvad dine muligheder er
  • Bliv klar til at konkretisere uenigheden i en konflikt, så I har fælles fodslag for at komme videre
  • Arbejd med forskellige eksempler på behov, der kan komme til udtryk i en konflikt, så du kan håndtere modstanden
  • Prøv forskellige former for samtaleteknik, der kan hjælpe dig i de konfliktsituationer, du møder i hverdagen

Om underviseren

Julia B. Hunt er kandidat i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, med fokus på kulturforskelle og frivillighed. Hun er desuden uddannet coach. Hun har i en årrække arbejdet med frivillighed og borgerinddragelse, herunder med særligt fokus på naturområdet. Hun har blandt andet lavet arbejde for Friluftsrådet, EnviNa og Danmarks Naturfredningsforening. Julia er medforfatter på bøgerne ’Sådan leder du frivillige i forskellige situationer’ og ’Samarbejde eller samskabelse’ og har været med til at udvikle spillet ’Teamleader’.

Det siger kursisterne

Du er virkelig dygtig til det, du gør – dine ord har power, og dine budskaber bliver hængende – og så virker det faktisk, de retningslinjer du giver til dine kursusdeltagere. Det er jo virkelig en kunst at kunne have gennemslagskraft på så fin og elegant måde, som du har, og så oven i købet kunne give folk redskaber, som virker.

Ellen Marie Fonvig, Bæredygtighedskonsulent i Fredericia Kommune