Ledelse og involvering af frivillige (ECTS)

Den systematiske og strategiske arbejdsform i arbejdet med frivillige

Ledelse og involvering af frivillige
  • Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige.
  • Få ’samskabelse’ til at blive en konkret arbejdsform i din hverdag, så både de frivillige og dine kolleger oplever at arbejde sammen om et fælles mål.
  • Her er redskaberne til at udvikle et bæredygtigt frivilligmiljø, så du bliver organisationens ekspert på frivillige.
  • Få styr på organisationsudvikling, og lær redskaberne til at lede forandringsprocesser.
  • Bliv undervist af de dygtigste fagpersoner i Danmark, så du får den seneste viden på frivillighedsområdet.

Et uddannelsesforløb med fokus på hverdagen i en offentlig institution, der involverer frivilligheden
En ambitiøs uddannelse med titlen Ledelse og involvering af frivillige kræver, at visioner for velfærd og frivillighed i kommunen hænger sammen med de konkrete læringsmål og design af uddannelsen. Derfor er uddannelsen sammensat af valgmodulet under Diplom i ledelse: ’Ledelse i frivillige organisationer’. På den måde har uddannelsen fokus på at koble de praktiske redskaber til arbejdet med frivillige med den strategiske og systematiske tænkning bag udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer. 

Få frivilligheden ind som en del af din faglighed
Involveringen af frivillige rummer spændende potentialer, men også en række faldgruber. Gennem uddannelsen præsenteres du derfor for fordele og ulemper ved forskellige modeller for involvering og samarbejde med frivillige. Samtidig bliver du opdateret på viden om forskellige typer frivillige. På den måde bliver arbejdet med frivillige en del af din faglighed, når du løser dine arbejdsopgaver.

Få de bedste praksisnære redskaber, så du træffer sunde beslutninger
Med ansvaret for involveringen af frivillige har du til opgave at sikre en rød tråd fra organiseringen af frivillige til den måde, de rekrutteres, fastholdes og ledes på. Det er ofte også dit ansvar at vejlede kollegaer i at træffe fornuftige beslutninger samt sikre, at arbejdet med frivillige ikke bliver et konfliktemne. Derfor får du en praksis-testet redskabskasse med gode modeller og tilgange til at organisere de frivillige effektivt samt planlægge rekrutteringsindsatser, der virker. Derudover får du de bedste guider til at skrive frivilligstrategier og udvikle frivilligpolitikker. På den måde sikrer du en fast kurs for arbejdet med frivillige.

Løs en konkret problemstilling i dit arbejde sammen med de dygtigste konsulenter på frivilligområdet

Underviseren på denne uddannelse er håndplukket til opgaven. Derfor er du sikker på, at alle redskaber, modeller og viden om arbejdet med frivillige er helt up to date. Samtidig har underviseren erfaring fra arbejde i NGO’er og foreninger og som udviklingskonsulent. Derfor kan du trække på en række erfaringer og eksempler på, hvad der virker i arbejdet med frivillige. Sammen med underviseren sætter du fokus på en konkret problemstilling i dit arbejde. På den måde bliver kurset praksisnært, og din læring kommer i spil med det samme i relation til en aktuel problemstilling.

 

Download kursusbeskrivelse (pdf)

PRAKTISKE INFORMATIONER

Bestået eksamen giver 5 ECTS-point til den studerende. Uddannelsen udbydes i samarbejde med University College Syddanmark under lov om åben uddannelse. Det er et krav, at du har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, samt minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Program for kurset

DAG 1: Kom i arbejdstøjet fra første dag, og præsentér den problemstilling, du ønsker at arbejde med under uddannelsen

  • Bliv introduceret til uddannelsesforløbet, og mød de andre studerende.
  • Sæt egne mål for din uddannelse, når du sammen med andre studerende diskuterer, hvilken arbejdsrelateret problemstilling, du beskæftiger dig med under uddannelsen.
  • Lær den frivillige verdens infrastruktur at kende, når du får et her og nu-billede af den frivillige sektor i Danmark.
  • Få et indblik i forskningen i frivilligheden, så du ved, hvem de frivillige er, og hvad der motiverer dem.
  • Lær om de seneste udviklingstendenser i den frivillige sektor i Danmark, så du er skarp på de udfordringer, organisationerne møder i dag.

 

DAG 2: Lær at bruge frivilligkoordinering som din faglighed, så du udvikler bæredygtige frivilligmiljøer

  • Lær at forstå, hvem de frivillige er, og hvorfor de involveres, så du skaber balance mellem de frivilliges ressourcer og organisationens ønsker.
  • Få de gode analytiske briller, så du har blik for din organisations ressourcer og begrænsninger for involveringen af frivillige.
  • Lær at bruge en strategisk og systematisk tilgang i arbejdet med frivillige, så du træffer de rigtige beslutninger.
  • Bliv skarp på at skrive frivilligstrategier, så du kan rette fokus på mærkesagen og træffe sunde beslutninger
  • Sådan udvikler du et sundt samarbejde mellem frivillige og ansatte, når du skriver frivilligpolitikker.

 

DAG 3: Bliv skarp på at skabe en rød tråd, når du organiserer, rekrutterer og fastholder frivillige

  • Lær at organisere dit frivilligmiljø, så du ved, hvor mange frivillige, du skal rekruttere.
  • Få overblikket over, hvad frivillige engagerer sig i, og hvad der ikke ’sælger’.
  • Bliv skarp på at bruge forskellige fremgangsmåder i din rekruttering, så du finder de rigtige frivillige i første forsøg.
  • Sådan motiverer du forskellige typer af frivillige, så du fastholder dine ressourcepersoner.
  • Skab gode fællesskaber blandt de frivillige, så fastholdelsen bliver en fælles indsats.

 

DAG 4: Sådan står du stærkere og brænder igennem som leder af frivillige

  • Få redskaberne til at styre og begejstre frivillige, så du leder dine frivillige på en enkel og effektiv måde.
  • Sådan får du en mindre presset arbejdsuge, ved at uddelegere ansvar og give ejerskab til frivillige.
  • Lær at trække grænsen for dit eget engagement, så du selv bevarer motivationen.
  • Få styr på de etiske overvejelser i arbejdet med frivillige, så du kan sætte ord på dine forventninger til andre.
  • Bliv god til at sætte grænser for dine frivilliges engagement, så de ikke brænder ud.

 

 

EKSAMEN

  • Skriftlig eksamen (selvvalgt problemstilling)

 

Sådan går vi frem sammen med dig, når et specialdesignet kursus eller forløb tilrettelægges

Det kan være du allerede har lagt dig fast på en dato, men ønsker, at programmet og formålet med kurset skal tage højde for særlige relevante emner for din organisation eller deltagerne.

Når du ringer (4084 7481) eller kontakter os via mail eller formularen herunder, aftaler vi sammen, hvordan vi går frem herfra. Det kan være vi skal mødes og udvikle dagen(e) sammen, og finde den bedste konsulent til opgaven.

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet)

Emne

Din besked

Det siger kursisterne om “ledelse og involvering af frivillige”:

Mange håndfaste redskaber med udgangspunkt i 2-3 grundlæggende pensumbøger skabes dialog der skaber konkrete løsningsforslag og fremadrettede ideer. Der er plads til at spørge om ”alt”. Fin imødekommendehed. Dialog. Nærværende og levende undervisning. Stærke belæg for videre arbejde med frivillige.

Karolina Løvald Gyaljen, bibliotekar, Østerbro Bibliotek