Af Troels Broberg Carlander, Chefkonsulent i Ingerfair

I vores første artikel i denne serie om samarbejder skrev Julia Bjerre Hunt og Marie Baad Holdt om nogle af de overvejelser, du skal gøre dig inden du giver dig i kast med et samarbejde med andre, og hvordan du finder den rigtige samarbejdspartner. Der findes mange forskellige former og niveauer af samarbejder, der hver især giver forskellige muligheder og udfordringer og i denne artikel ser vi nærmere på samarbejdet med fonde.

Først er der dog en vigtig detalje, som skal afklares. Måske tænker du ikke på fonde som en mulig samarbejdspartner? Der er mange, som udelukkende anser fonde som donorer og ikke som en direkte samarbejdspartner. Jeg vil dog påstå, at selv med meget lidt egentligt arbejdsmæssigt samarbejde, er der stadig tale om, at der er to forskellige parter, der hver bidrager til at nå ét mål – og dermed er i et samarbejde.

Særlige muligheder i samarbejdet med fonde

Først og fremmest, er det naturligvis oplagt at samarbejde med fonde, hvis man har brug for finansielle ressourcer. Der ligger mange penge rundt omkring i fondenes pengekister, der bare venter på at skulle ud og arbejde for et stærkere dansk civilsamfund med frivillige foreninger. Men udover de rare penge, er der naturligvis også andre gode muligheder i at samarbejde med fondene.

De danske fonde har førhen – i højere grad end hvad de er i dag – været anonyme pengegivere, men i disse år ses en udvikling, hvor fondene ønsker at have mere aktiv indflydelse og sætte deres egne dagsordner for, hvad der skal opnås. Og det skal ske gennem aktivt samarbejde frem for blot finansiel støtte. Fondene har derfor mulighed for at have stor samfundsindflydelse, og de bliver bedre og bedre til at være aktive og tage det ansvar på sig*.

Det betyder også, at fondene oftere ønsker at fungere som aktive sparringspartnere i udviklingsprocessen af en ide eller projekt, og byder ind med de kompetencer, de har. Her er der virkelig noget at hente for mange foreninger. Uanset hvilken fond og hvilket fokusområde de arbejder med, bliver der opbygget en masse erfaring, som fonden gerne vil stille til rådighed i samarbejdet med foreningen. Derfor kan mange foreninger få stor fordel af at tænke fondene som direkte samarbejdspartnere og ikke blot pengekasser.

Det første skridt, når du skal finde en potentiel samarbejdspartner, skal altid være at klarlægge, hvorfor du gerne vil samarbejde? Men mindst lige så vigtigt er det at finde ud af, hvorfor andre bør samarbejde med dig. Her handler det om at forstå den anden parts udgangspunkt. Fondene er sat i verden for at skabe en forskel – og det gør de i højere grad ved at søge indflydelse. Så sørg for, at du kender den fond, du gerne vil samarbejde med, og tal åbent med dem om udviklingen af ideen/projektet. De har sandsynligvis noget viden, der kan kvalificere projektet og gøre det bedre. Og i hvert fald ved de bedre end andre, hvad der skal til for at få bevilget pengene.

Potentielle udfordringer

Af samme grund er det også vigtigt at være meget bevidst om ens egne visioner og formål. Ellers risikerer du at ændre, justere og tilpasse dine projekter så meget efter fondens ønsker, at det til sidst ikke gavner den sag, du havde planlagt, men i højere grad gavner fondens ønsker. Hvis samarbejdet skal kunne fungere, er det derfor meget vigtigt, at du holder fast i jeres tilgang, og kun ændrer der, hvor det forbedrer projektet i dine øjne. At dette er en reel bekymring, viser en undersøgelse fra 2016, hvor det fremgår at 2/3 af de landsdækkende organisationer, der søgte tilskud fra fonde, har ændret på deres projekt for at få det til at passe med fondens retningslinjer – og 20% mener, at deres projekt er blevet dårlige som følge af det.

En anden udfordring med fondsbevillinger er, at de som udgangspunkt er begrænsede til ét projekt. Det vil sige, at pengene stopper på et tidspunkt. Mange foreninger rundt omkring i det danske samfund er pressede af, at de aldrig ved, hvordan økonomien hænger sammen næste år. Det fører i mange tilfælde til korttidsansættelser og et konstant pres, der ikke altid resulterer i, at man løser sin sag bedst muligt, men bruger flere ressourcer, end hvad godt er, på at kæmpe for den næste bevilling. Sørg derfor altid for at tænke en fornuftig forankringsplan ind i projektet. Det bliver i øvrigt også i stigende grad prioriteret af fondene.

For at opsummere er fondene altså gode samarbejdspartnere, og de kan meget mere end blot være en pengekasse. De har en masse erfaring, og kan forbedre mange projekter. Men samtidigt er det vigtigt at holde sig for øje, at de også har deres egne dagsordner, som særligt mindre organisationer skal kende for at undgå, at jeres projekter bliver til noget helt andet end det I selv ønsker.

 

Artikler om fondenes voksende indflydelse fra Altinget.dk

* https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/klumme-fondene-er-blevet-bedre-til-at-udnytte-deres-magt & https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/fondsverden-bevaeger-sig-ansoegerne-goer-klogt-i-at-foelge-med