Sektorer

Frivillighed i folkekirken

 

Frivillighed i folkekirken minder på mange måder om frivilligheden i mange af de andre sektorer, vi arbejder i. På mange områder er den dog også meget anderledes.

Noget af det, som vi ser som essentielt for frivilligheden i folkekirken, er, at folkekirken kun eksisterer i kraft af de mennesker, som engagerer sig i den. Gennem vores arbejde med adskillige kirker og udgivelsen af ”Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken” har vi lært, at kirken ikke er den bygning, vi træder ind i, eller den præst, vi hilser på. Kirken er det kirkelige fællesskab og det, der sker, når mennesker engagerer sig i det fælles liv.

Vi ser frivilligheden på mange niveauer i kirkerne. Frivillighed sker både, når man deler salmebøger ud til søndagsgudstjenesten, når man faciliterer babysalmesang, og når man deltager i menighedsrådet. Ofte oplever vi dog, at de, der laver frivilligt arbejde i kirkerne, ikke omtaler sig selv som frivillige. De er jo en del af kirken og gør deres for at skabe et godt miljø heromkring.

Frivillighed i folkekirken

 

Sådan understøtter vi arbejdet med frivillighed i folkekirken

I Ingerfair oplever vi, at der er et voksende behov for og ønske om at arbejde mere målrettet med at involvere og lede frivillige i folkekirken. Vi arbejder med rigtig mange af de samme emner såsom ledelse, rekruttering og motivation af frivillige, når vi arbejder med frivillighed i folkekirken, men altid i kontekst til frivillighed i folkekirken.

På vores frivilligkoordinatoruddannelse har vi uddannet flere kirke-kulturmedarbejdere, og andre ledere af frivillige, til professionelle frivilligkoordinatorer og givet dem konkrete værktøjer til at lede og koordinere frivillige hjemme i deres kirke. Vi leverer også ofte kurser om koordinering, ledelse og motivation i relation til frivillighed i folkekirken. Endelig bistår vi også med strategiudvikling og sparringsforløb for kirker, som gerne vil blive endnu bedre til at inddrage frivillige på den bedst mulige måde.

Et vigtigt kursus for alle, som arbejder professionelt med frivillige. Med en grundig indføring i alle aspekter af arbejdet med frivillige – med bekræftelse af egne indsigter i arbejdet med frivillige.
– Gunder Gundersen, Korshærspræst i Roskilde

Vil du have mere inspiration om frivillighed i folkekirken?

Bøger om frivillighed i folkekirken

Ledelse af frivillige i folkekirken

Kontakt os

Foredrag, kurser, sparringsforløb eller noget helt fjerde? Tag endelig fat i os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan understøtte dit arbejde med frivillighed i folkekirken.

Navn (påkrævet)

Email (påkrævet)

Emne

Din besked

Eksempler

Her kan du se andre eksempler på, hvordan vi har grebet opgaven an, når vi har arbejdet med frivillighed i folkekirken.

Medborgskab og frivillighed i det offentlige 

For 7. gang fungerer chefkonsulent i Ingerfair, Troels B. Carlander, som underviser på bacheloruddannelsen ’Kristendom, kultur og kommunikation’ på Diakonhøjskolen i Aarhus. Hen over undervisningsdagene med Troels får de studerende indsigt i alle dele af frivilligkoordinering med fokus på medborgerskab og frivillighed i det offentlige. Som led i undervisningen skal de studerende anvende de lærte redskaber til at skabe forandringer i en organisation. Forløbene bliver afsluttet med en konferencedag, hvor de studerende præsenterer deres resultater for relevante interessenter og en ekstern censor.

Derudover bistår Troels med udviklingen af fag- og undervisningsplan samt eksamensformat, vejledning og eksamination af de studerende.

Inspirerende oplæg om frivilligheden i dag

Selv om man ikke nødvendigvis er støvet til og groet fast i gamle rutiner, kan det være gavnligt med ny, inspirerende viden. Og det kan foregå på mange måder. På et par timer fik Troels B. Carlander pustet lidt ny energi ind i Herlev Baptistkirke med et deltagerinvolverende oplæg om organisering af frivillige i det kirkelige miljø, frivilligkoordinering som faglighed og udviklingen inden for frivillighed. Frivilligheden har nemlig ændret sig, og derfor er de frivilliginvolverende organisationer nødt til at følge og tilpasse sig denne udvikling.

I samarbejde med Kirkefondet og 3K-uddannelsen har Ingerfair skrevet en bog om ledelse og involvering af frivillige i folkekirken. Dermed suppleres Troels Carlanders, chefkonsulent i Ingerfair, store viden om frivilligkoordinering med dybdegående indsigt i folkekirken og dens strukturer fra bogens to andre forfattere, Dorte Kappelgaard og Steen Eskildsen.

Dette er den første fagbog i Danmark, som giver en praksisnær tilgang til arbejdet med frivillige i folkekirken. Bogen tager højde for de mange forskellige måder at være kirke på og giver en række konkrete redskaber blandt andet til organisering, rekruttering og ledelse af frivillige.

Med denne bog får folkekirkens menighedsråd, præster, ansatte og andre, der koordinerer det frivillige arbejde, et godt redskab til at fremme arbejdet med kirkens liv og vækst.” Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen for Menighedsråd