Af Julia Bjerre Hunt, chefkonsulent i Ingerfair

Der er stor stigning i den kommunale frivillighed og mange steder med stor succes. Der er utrolig meget godt at hente, når man som kommune vælger at involvere borgerne og gøre dem til medskabere af en bedre by og bedre landområder til gavn for både dem selv, deres nærmeste og andre indbyggere. Det lyder som win-win. Desværre følger der for sjældent en refleksion over, hvad det kræver at arbejde med frivillige og borgerengagement. Det er nemlig hverken nemt eller gratis og de medarbejdere, der skal drive disse processer frem skal stille sig selv to meget vigtige spørgsmål: Kan du og vil du?

 

Kan du?

Det første spørgsmål  “kan du?” er rettet mod dine arbejdsbetingelser og de rammer, du tilbyder de frivillige. For det første, så er det at arbejde med frivillige ikke et 8-16 job. Du skal forvente aftenmøder, weekendarrangementer og telefoner, der skal besvares udenfor almindelig arbejdstid. Og det skal både du, dine kollegaer og din leder være indforståede med. Det nytter ikke noget, at de frivilliges eneste kommunikationskanaler er en kommunal telefon med svarer på fra fredag kl. 14 til mandag morgen kl. 8 og en mail, der heller ikke bliver tjekket, hvis I samtidig forventer, at de frivillige kan afholde arrangementer i weekenden. De frivillige skal behandles ordentligt og have rimelige betingelser for deres arbejde – og det påvirker dig.

 

For det andet, så skal der være noget, som de frivillige kan få indflydelse på. Frivilligt arbejde skal ikke være bestillingsarbejde. Dels fordi det ikke giver ejerskab og engagement og dels, fordi det hurtigt kommer til at lugte af gratis arbejde og dermed besparelser – og det er ingen tjent med, særligt i kommunerne. Derfor: gå først i gang med at involvere frivillige, når der er noget de faktisk kan blive involveret i, og hold igen med detailplanlægningen, kontrolbehovet og systematikken. De frivillige skal have lov til at tænke, være kreative og byde ind og du skal kun invitere dem med der, hvor det kan lade sig gøre.

 

Vil du?

Og dette leder os til det næste spørgsmål “vil du?” Det er nemlig langt fra alle, måske særligt i kommunerne, som vil arbejde på denne måde. Det kræver nemlig, at du er klar til at slippe lidt af din embedsrolle, lade tingene være lidt ude af kontrol og lade falde, hvad ikke kan stå. At du ser dig selv som en, hvis primære rolle er at understøtte andres ideer og engagement fremfor at komme med svar og løsninger. At du kan sætte parentes om din faglighed fra tid til anden, hvis du kan se, at der er nogen med et drive, som overstiger behovet for korrekthed. Det kræver, at du gider de frivillige og de borgere, du arbejder med. At du kan glæde dig til at skulle afsted på en søndag formiddag for at afholde en længe planlagt aktivitet. At du vil snakke med de frivillige du møder i Brugsen eller på sommerferien. At du tager hele dig selv med på arbejde og ikke kun din faglighed og de målsætninger, du har med dine projekter.

 

Det er ikke nemt, men du skal spørge dig selv – kan jeg og vil jeg?  Både for de frivilliges, din egen og hele kommunens skyld. Og hvis svaret er nej, så skal I finde på noget andet.