Randers Kommune: Samskabelse med borgere i Udbyhøj

Randers Kommune: Samskabelse med borgere i Udbyhøj

Når kommuner arbejder med samskabelse, er udfordringen sjældent manglende engagement – men snarere at få idéer omsat til handling. I Randers Kommune arbejdede man med at udvikle løsninger sammen med borgere i Udbyhøj, et område med særlige geografiske udfordringer.

Formålet med samskabelsen var konkret:
At sikre, at oversvømmelser ikke skaber livsfarlige situationer for borgerne – og at borgerne i en periode kan klare sig selv, hvis indfaldsvejene til området bliver oversvømmet.

Ambitionen var dermed ikke blot borgerinddragelse, men at udvikle robuste, lokale løsninger med reelt ejerskab hos borgerne.

Ingerfairs rolle: Fra borgerinddragelse til styret samskabelse

Ingerfairs rolle var at designe og facilitere en proces, hvor samskabelse blev omsat fra intention til praksis, og hvor der blev skabt ligeværdig dialog mellem borgerne og kommunens fagfolk.

Centralt i opgaven var at skabe en proces, hvor:

  • borgerne oplevede reel indflydelse
  • kommunen tog ansvar for rammer og fremdrift
  • idéer blev prioriteret og omsat til konkrete handlinger

Vi arbejdede med en tilgang til styret samskabelse, hvor fokus ikke kun er på at generere idéer – men på at skabe fremdrift, beslutninger og ejerskab i processen, fordi formålet var klart og defineret på forhånd.

Uddybning af forløb – fra idé til handling

Forløbet i Udbyhøj blev struktureret som en proces med flere sammenhængende trin:

  1. Klart formål og rammesætning
    Der blev arbejdet målrettet med at tydeliggøre:
  • det konkrete beredskabsformål
  • hvad borgerne selv kunne og skulle tage ansvar for
  • hvordan kommunen kunne understøtte
  1. Styret samskabelsesproces
    Processen fulgte en struktureret rytme med:
  • formøder
  • workshops mellem fagfolk og borgere
  • opsamling og prioritering

Dette sikrede, at arbejdet bevægede sig fra bekymringer og idéer til konkrete løsninger

  1. Organisering af deltagelsesrum
    Et centralt greb var at arbejde bevidst med facilitering af dialog, for at:
  • skabe mening og relevans for borgerne og fagfolk omkring de løsninger, som blev mulige
  • styre processen og sikre fremdrift og skabe bevidsthed om roller og magt på workshops
  • understøtte energi, ejerskab og deltagelse

Facilitatorens rolle var at tage ansvar for processen – ikke løsningerne

  1. Fra samskabelse til lokal handlekraft
    Der blev arbejdet med at konkretisere:
  • hvilke løsninger borgerne selv kunne stå for
  • hvordan man organiserer sig lokalt i krisesituationer
  • hvordan samarbejdet med kommunen fungerer før, under og efter en oversvømmelse

Resultater og læring

Forløbet i Udbyhøj førte til en række vigtige resultater:

  • Øget lokal robusthed: Borgerne står stærkere ift. at håndtere oversvømmelser og afskæring
  • Konkret handlekraft: Fokus på løsninger, der kan fungere i praksis – ikke kun idéer
  • Styrket samarbejde: Tydeligere samspil mellem borgere og kommune
  • Nyt syn på samskabelse: Erfaring med, at samskabelse kræver tydelig ledelse og struktur

Casen viser, at samskabelse kan være en effektiv tilgang til komplekse velfærdsudfordringer – når der er et klart formål og en styret proces.

Randers Kommune om forløbet:

Casper Fischer Beedholm, breddeidrætskonsulent, Randers Kommune

I Randers Kommune oplevede vi, at mange af kommunens foreninger havde udfordringer omkring frivillighed. Kendetegnet var at mange af dem oplevede disse udfordringer, men at det var svært helt præcist at konkretisere hvor, hvornår og i hvilke sammenhænge.

Ingerfair kom ind og præsenterede, ikke bare den nyeste viden indenfor frivillighed, men også brugbare og konkrete værktøjer til at arbejde med foreningerne frivillige – og ikke mindst belyse de udfordringer foreninger oplevede. Både indenfor organisering, rekruttering og anerkendelse.

Det betyder at flere foreninger i Randers Kommune i dag, arbejder med en konkret og realistisk frivillig strategi.