SOS Børnebyerne er en dansk humanitær organisation, der arbejder for børn og unges rettigheder globalt. Organisationen har en solid base af lokale frivilliggrupper, der hvert år indsamler penge og genererer presseklip – men frivilligmiljøet er under pres. Tre ud af fire lokalgrupper har en gennemsnitsalder på over 70 år, og mange grupper er meget små. Organisationen stod dermed over for et behov for at tænke i nye baner omkring involvering af frivillige, uden at miste det stærke fundament, de allerede havde.
Ingerfair blev tilknyttet som strategisk sparringspartner og proceskonsulent med ansvar for at facilitere og udarbejde en ny frivilligstrategi for perioden 2026–2030. Opgaven dækkede både den praktiske gennemførelse og rådgivning baseret på ekspertviden om frivillighed i danske civilsamfundsorganisationer.
Ingerfair gennemførte en indledende afdækning for at vurdere organisationens nuværende struktur, styrker og behov. Sideløbende faciliterede vi workshops, der samlede medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer om de centrale strategiske spørgsmål: Hvad skal frivillighed være et virkemiddel til? Hvilken effekt ønsker vi? Og hvilke indsatser er realistiske?
På baggrund af kortlægningen og workshopperne formulerede vi en række engagementsmodeller og vurderede dem systematisk ud fra to akser: effekt (bidrag til folkelig kontaktflade) og realiserbarhed (ressourcer og organisatorisk opbakning). Det gav et klart billede af, hvilke indsatser organisationen skulle prioritere.
Resultatet blev en frivilligstrategi, der arbejder med frivilligt engagement på fire niveauer – fra digital tilkendegivelse til lokalt forankret, egeninitieret aktivitet – og som sætter særlig fokus på at styrke lokalgrupperne og på sigt engagere unge i alderen 15–30 år. Strategien er faseopdelt med konkrete indsatser fra 2026 til 2030 og tager højde for, at realisering kræver investering i nye ressourcer og kompetencer.
Det har været et særligt engageret samarbejde. De frivillige i SOS Børnebyerne ønsker at fortsætte det lokale arbejde og tager ejerskab over sagen. Det er ikke en organisation, der kæmper for at fastholde frivillige, men én der vil vokse. Strategien lagde op til at ansætte en erfaren frivilligansvarlig som første skridt mod at realisere ambitionerne. Det har organisationen nu gjort.
En central læring fra forløbet er, at en god frivilligstrategi ikke bare beskriver, hvem man vil rekruttere – den tager stilling til, hvad frivillighed skal bruges til, og hvilken investering det kræver. For SOS Børnebyerne betød det at kombinere respekten for et stærkt eksisterende fundament med en realistisk og faseopdelt vej mod et bredere og yngre engagement.
