Af Mikkel Vadsager, Cand. Soc. med speciale i digital frivillighed

De sociale medier er kommet for at blive. Derfor er det vigtigt for en frivilligkoordinator at forholde sig til disse nye medier – på godt og ondt. Alt for ofte ender en snak om de sociale medier i en skyttegravskrig mellem de ukritiske teknologientusiaster og de påpasselige skeptikere. Heldigvis er den digitale virkelighed meget mere nuanceret, og denne artikel vil kort præsentere en praksis, hvori disse medier kan bruges til at organisere og mobilisere frivillige kræfter.

Baggrunden for artiklen er et tæt studie af folkebevægelsen Venligboerne med fokus på deres mediebrug. Ud fra 13 dybdegående interviews med medlemmer af netværket, satte jeg i mit speciale fra Roskilde Universitet fokus på, præcis hvordan medlemmerne oplevede og brugte de sociale medier.

Det overordnede spørgsmål var, hvordan man som frivillig oplever de sociale mediers fordele og ulemper. Herfra er analyseret diverse potentialer og begrænsninger ved brugen af de sociale medier og specifikt Facebooks gruppefunktion, hvor de frivillige Venligboere kan kommunikere internt. Det er denne funktion, artiklen vurderer.

Spørgsmålet er altså her: Hvordan kan man organisere sine frivillige i en facebookgruppe?

 

DE SOCIALE MEDIERS BEGRÆNSNINGER

For det første er det vigtigt for dig som frivilligkoordinator at huske på, at Facebook grundlæggende er et kommercielt medie. Mediet er designet efter ideen om den individuelle forbruger. Der kan altså opstå komplikationer, hvis man som samlet organisation forsøger at få styr ‘på tropperne’. Med andre ord kan det være svært at opretholde f.eks. et reglement i en gruppe.

Dette er mest aktuelt i store grupper, hvor de frivillige kan kommunikere i en sådan hastighed, at det kan være svært for dig at følge med. Pludselig har de frivillige overtrådt deres tavshedspligt eller indsamlet ulovligt store donationer. Det kan virke kaotisk og uoverskueligt, og oftest ikke som noget etablerede organisationer har lyst til at lægge navn til.

 

DE SOCIALE MEDIERS POTENTIALER

Heldigvis er der nogle måder at bruge funktionen på, hvor du kan imødekomme disse begrænsninger. Her er der to forhold, du som koordinator kan udnytte:

  1. I enhver facebookgruppe er der en administrator. Denne person skal godkende alle opslag, og kan i realiteten styre al kommunikation. Meget belejligt kan du f.eks. selv indtage denne rolle og dermed imødekomme ovennævnte begrænsninger. Du skal med andre ord ikke være bange for at udøve de magtprivilegier, en sådan administratorrolle tildeles. Grunden til ovenstående ulemper er oftest, at administratorerne i Venligboerne er frivillige, og derfor tør de ikke udøve denne autoritet. Herimod har du som frivilligkoordinator omvendt autoriteten og professionen til at udøve denne magt. Dermed kan du sætte nogle rammer, som alle kan være tilfredse med.
  2. Grupperne har lokale potentialer. Ligesom Facebook kan bruges til at kommunikere på tværs af landegrænser, kan Facebook også bruges til at organisere en lektiecafe i de lokale foreningslokaler. Eller til at indsamle genbrugstøj i lokalområdet. Hvis du udnytter dette i dit arbejde med de frivillige, bliver grupperne også mindre og lettere at styre.

Du kan altså overveje disse to forhold, og på den måde få mere kontrol med, at der ikke sker nogle ting, som virksomheden eller organisationen ikke kan stå inde for. Dette samtidig med at mediets store potentialer udnyttes – både ift. at indsamle ressourcer og til at koordinere kommunikation.

Disse to kendetegn er selvfølgelig udvalgt fra mit meget større undersøgelsesdesign. Alligevel viser de, hvordan at du som frivilligkoordinator med fordel kan overveje, præcis hvordan de sociale medier skal indgå i din strategi.

Det er altså ikke et enten eller spørgsmål, men derimod tilbyder de sociale medier en bred vifte af muligheder, som du selektivt kan vælge imellem og implementere i netop din frivilligpraksis.