Af Troels Broberg Carlander, Chefkonsulent i Ingerfair

 

Denne artikel, som er en del af vores serie om forankring, handler om de forankringsprocesser, hvor ideerne opstår fra centralt hold. Det kan både være i store organisationer med lokalforeninger, i paraplyorganisationer med medlemsorganisationer eller sågar på samfundsniveau med politiske tiltag, der skal implementeres af frivillige foreninger. Det store spørgsmål er, hvordan sikrer man, at de gode ideer man har fået rent faktisk bliver ført ud i livet i de lokale kontekster?

Her har vi at gøre med noget af den sværeste forankring. Det hænger sammen med ejerskab, lokale forskelle, magtstrukturer og meget andet. Og derfor er det vigtigt at påpege, at virkelighederne kan være meget forskellige fra situation til situation. Jeg vil her komme ind på nogle af de pointer, der kan være vigtige at have med sig i sine overvejelser, så man kan undgå faldgruberne.

1) Forankringsmodellen

Hvis vi ser tilbage på Marie B. Holdts artikel, der indledte dette tema, finder vi forankringsmodellen. De fem trin, der skal gennemgås for at kunne skabe en god forankring. Et af de vigtigste principper her er at tænke forankringen ind fra starten af. Når vi taler om decentral forankring betyder det, at man allerede i ideudviklingsfasen har involveret de grupper og mennesker, der skal udføre det i sidste ende og har haft dem med i processen. Det er meget lettere at tage nye ideer til sig, hvis man føler, at man har været medvirkende til at udvikle dem.

2) De rigtige frivillige

Det er også vigtigt, at man afstemmer sine nye tiltag med de mennesker, der skal udføre dem. Hvis man eksempelvis er en social forening, hvor de frivillige er meget engagerede i det lokale sociale arbejde, hvor man er sammen med de mennesker, der er målgruppen, er det ikke sikkert, at de samme mennesker vil engagere sig i et nyt fokus på politisk interessevaretagelse. Fra landssekretariatet kan det virke oplagt, at folk naturligvis vil engagere sig i alle de områder man kan, hvor mærkesagen bliver fremmet, men der kan være mange forskellige lokale motiver og prioriteter, der gør de nye nationale ideer til en irriterende ekstraopgave, som ingen rigtigt gider at varetage. Måske er der nogen, der brænder for den nye idé, som kan løfte den eller måske kræver det, at I finder nogle helt nye frivillige.

3) Ejerskab over sagen

I tæt sammenhæng med at finde de rigtige frivillige er hele ejerskabet. Hvilken type organisation er I? Er det de frivillige, der sætter retningen, og de ansatte, der er embedsfolk, der skal understøtte de frivillige tiltag eller er det et professionelt sekretariat, der udvikler og skaber forandringen, som frivillige hjælper til med? Og er den opfattelse den samme på tværs af organisationen? Jeg mener ikke, at der er rigtige og forkerte svar på ovenstående, men desværre er der ofte forskellige svar internt i en organisation. Og det handler ofte om forventningsafstemning over for nye frivillige – og den kultur de oplever i mødet med jeres organisation. Hvis I ynder at fortælle, at man selv kan være med til at skabe resultaterne som lokal frivillig, men reelt kommer med færdige pakker, som de skal udføre lokalt kommer det til at være svært at skabe lokal forankring.

4) Behovet for forankring

Min sidste pointe er, at I skal overveje, hvor vigtigt det egentligt er med lokal forankring. Nogle gange ville det måske være bedre at visse initiativer havde ejerskab nationalt, og så samarbejdede med lokale frivillige uden, at de skulle tage ejerskab og forankre tankerne hos sig selv. I hvert fald er det en overvejelse man skal gøre sig. Hvad kommer det til at betyde for det lokale engagement, hvis vi kommer med for mange “dekreter” oppefra? Samtidigt er det jo en svær balance at sikre, at alle dele af en organisation trækker i samme retning og at man ikke risikerer, at enkelte afdelinger direkte kommer til at modarbejde hinanden.

 

Samlet set er det en svær balance at finde. Hvor skal fokus ligge i forhold til de individuelle motiver og lokale forhold over for fællesskabsfølelsen og de overordnede mål. Svaret ligger altid i den enkelte organisations kontekst og kan ikke generaliseres. Men forhåbentligt har det givet noget at tænke over.

Hvis du kan genkende disse udfordringer med at finde fælles fodslag på tværs af en organisation er du naturligvis velkommen til at hive fat i mig, så vi kan tage en uforpligtende snak om mulighederne for jer.