Af David Samsøe, konsulent i Ingerfair

 

Det er noget nær umuligt at kunne bruge de samme penge to gange. Til gengæld kan du med en systematisk indsats løfte initiativer og projekter videre, så de forankres på frivillige hænder. Det giver indsatsen en længere levetid.

I løbet af 2014 fik vi i Ingerfair flere og flere henvendelser om ’hvordan er det nu med det der forankring, og hvordan sikrer jeg, at indsatsen løftes videre, når projektperioden udløber?’

Når vi får sådan et spørgsmål, er det første, vi spørger, ’hvor længe projektperioden løber’, og dernæst ’hvor langt organisationen er fremme i projektperioden’. Svaret var ofte, at nu var projektet jo tæt på udløbet, og der skulle nu tages fat på at få indsatsen forankret. Der er med andre ord fokus på, at løfte indsatsen videre på frivillige hænder, men ofte var der blot en måneds tid eller to tilbage.

Forankring har mærkesagen i centrum

Den underlæggende tanke bag forankring af initiativer og indsatser handler i bund og grund om ressourcer. Et vilkår der er fælles for de fleste, der arbejder for at fremme en mærkesag: Hvordan bruger vi de ressourcer – menneskeligt og økonomisk – vi råder over, og hvordan når vi længst muligt til gavn for vores mærkesag.

Fokus på en succesfuld forankring på frivillige hænder dukker oftest op, når man som organisation eller forening har søgt og modtaget en større eller mindre sum penge til en indsats, der så løber i for eksempel et eller to år. Men fokus på forankring er ikke kun relevant her. Det er lige så relevant, når en organisation bruger sine egne ressourcer inden for et bestemt område i en periode, som derefter også skal forankres.

Forankring i praksis handler ikke kun om at få pengene til at strække længst muligt

Det er en udfordring i sig selv at skulle afsætte organisatorisk kraft til at søge midler. Ikke alene trækker det på viden og timer hos frivillige og ansatte, men der er samtidig ingen garanti for, at ansøgningen falder heldigt ud.

Når de afsatte midler så er brugt, og organisationen har nået sit mål, dukker der endnu en udfordring op: Forandringen der er skabt, går alt for hurtigt i sig selv igen. Det ses især når en projektbundet ansættelse udløber samtidig med projektperiodens ophør. De ressourcepersoner, der gennem længere tid har båret projektet igennem, er fra den ene dag til den anden ikke længere til rådighed.

Sådan behøver det ikke at gå, og der er mange organisationer derude, der helt eller delvist har knækket koden.

Research om forankringsmetoder

Når jeg i Ingerfair fik spørgsmålet om, hvordan organisationer kunne forankre deres indsats, nu her hvor projektperioden snart udløb, blev jeg ikke overraskende et svar skyldig, og jeg kunne blot sige: ’Når der er så kort tid igen er løbet nok kørt, desværre’. Når organisationen så fornuftigt nok spurgte, hvad de så kan gøre næste gang, havde mit svar mere karakter af gode råd end en egentlige arbejdsmetode. Og det var ikke godt nok, for jeg vidste godt, at der er mange praktikere derude, der har ganske godt greb om det at sikre en forlænget udløbsdato for indsatsen.

Så jeg gik i gang med spørge praktikerne, hvad de gjorde. Det vidste sig hurtigt, at det at sikre en god forankring kan være ganske kompliceret. I hvert fald kompliceret nok til at en lidt større researchindsats var nødvendig. Sigtet var at afdække om der ligger en bestemt arbejdsmetode og bestemte greb du kan tage i anvendelse bag. Og det gør der, viste det sig.

Forankringsmodellen – fem faser frem mod forankring af indsatser

Den endelig konklusion af researchen er, at en succesfuld forankring af en indsats gennemløber fem faser, som du skal være bevidst om. Dernæst skal du vide at hver af de fem faser har et bestemt sæt af overvejelser, du skal gøre dig og et bestemt sæt aktiviteter, du skal sætte i gang, knyttet til hver af de fem faser.

Det vil sige, at med en systematisk og skridt for skridt-fremgangsmåde får du indlejret forankringen som en del af det daglige arbejde. I det følgende er ordet ’indsats’ fællesbetegnelse for både større projekter med lang løbetid (hvad enten det er eksternt eller internt finansieret) eller initiativer eller tiltag med afsæt i egne organisationsressourcer. For begge gælder, at du medtænker en forlænget løbetid for indsatsen, ganske vist på andre betingelser, men altid sammen med frivillige (eller frivillige og brugere).

For en god ordens skyld vil jeg lige understrege, at forankring ikke er et mål i sig selv. Det er mærkesagen, der er målet. Det Forankringsmodellen tydeliggør og anviser, er, hvad du skal huske at gøre, og hvornår du skal gøre det. Og på den måde får du skabt de mest gunstige rammer for at løfte indsatsen videre med hjælp af frivillige hænder.

De fem faser i Forankringsmodellen er:

  • Fase 1: Indsatsens omfang
  • Fase 2: Den praktiske udmøntning
  • Fase 3: Indsatsen er i gang
  • Fase 4: Indsatsperiodens budget ophører
  • Fase 5: Succesfuld forankring

I næste artikel griber jeg fat i enkelte af de vigtigste overvejelser og aktiviteter, der knytter sig til hver af de fem faser i Forankringsmodellen.