Af Julia B. Hunt, chefkonsulent i Ingerfair, 2015

Vi har i Ingerfair valgt, at det fælles tema for dette efterårs nyhedsbreve er ’generationsskifte’. Det udspringer af, at vi ofte i vores hverdag møder netop denne udfordring hos de organisationer, vi samarbejder med. I sidste uge skrev jeg om, hvordan man kan finde sin(e) målgruppe(r) – og nu handler det så om at komme skridtet videre og rent faktisk rekruttere dem, man har identificeret.

 

Flere er ikke altid bedre

Vi oplever ofte, at organisationer har et givent måltal som en del af strategien eller missionen. Det er måske blevet besluttet, at der skal være 1.000 eller 10.000 flere frivillige, uden at der er gjort nogle overvejelser om, hvorvidt det hjælper organisationen til at opnå det, den er sat i verden for.

For at få succes med jeres rekruttering, skal I starte med at finde ud af, hvorfor det giver mening at få flere frivillige. Flere er ikke altid bedre. Det kræver ressourcer og energi at rekruttere frivillige, men også at fastholde dem og holde gejsten oppe. I skal altid overveje om eksempelvis jeres frivillige ledere, aktiviteter og strukturer overhovedet kan rumme det antal, I har ambitioner om at rekruttere. Det er jo ikke smart at bruge en masse krudt på at få og fastholde 50 nye frivillige, hvis jeres kernefrivillige alle sammen brænder ud eller får stress i samme ombæring. Så står I tilbage med 50 nye, men organisationen som helhed vil være svækket.

Samtidig skal I være sikre på, at I faktisk har brug for flere frivillige. Hvis I hverken har eller har ambitioner om nye aktiviteter, eller udskiftning af de eksisterende frivillige – hvad skal de nye så lave?

Derfor er de første overvejelser, I skal gøre jer, altså:

1) Hvor mange nye frivillige kan vi rumme?

2) Hvad skal de lave?

Når I har gjort jer de overvejelser, kan I begynde at komme videre fra målgruppe til rekruttering.

 

Bred eller snæver rekruttering?

Når I skal i gang med rekrutteringen, skal I tage afsæt i ovenstående og overveje, om I skal have en bred eller en snæver rekruttering – og om det arbejde, I gerne vil have folk til at udføre, kræver specifikke kompetencer eller ej.

Den brede rekruttering er den, vi kender fra annoncer, opslag på Facebook eller store kampagner. Bred rekruttering egner sig godt, hvis I generelt skal opskalere jeres frivilliggruppe, eller hvis I vil rekruttere mange frivillige til en eller flere specifikke events som en festival eller en indsamling.

Det giver ikke meget mening at søge bredt, hvis I kun søger efter en enkelt eller et par konkrete frivilligroller. Det er simpelthen ’at skyde gråspurve med kanoner’, som man siger. Hvis I skal bruge én frivillig, så skal I finde en måde at målrette kommunikationen til en enkelt person. Hvis I skal bruge flere hundrede, ja så skal jeres kommunikation passe til det.

Derfor skal I starte nedefra. Finde ud af konkret hvor mange frivillige, I gerne vil rekruttere og til hvilke opgaver eller roller. Dernæst skal I se på målgruppen og finde ud af, hvem I vil satse på at finde til de opgaver – og så skal I ramme en kommunikationsform, der passer til den målgruppe (se eventuelt sidste nyhedsbrev).

 

En personlig opfordring er altid bedst

Forskning viser, at rigtig mange gerne vil lave frivilligt arbejde – hvis de bliver spurgt. Det passer også med vores erfaringer og de eksempler, vi hører fra alle jer. Jo mere personlig en rekruttering, man laver, des bedre er chancerne for, at det virker.

Derfor: Medmindre I står overfor en stor event, hvor I skal bruge rigtig mange frivillige, uden specifik viden eller kompetencer og i kort tid – så er de storstilede rekrutteringskampagner ikke godt givet ud. Se hellere efter i jeres netværk, find dem, der er ’nysgerrige’ på jeres organisation, eller dem, I tænker kunne passe ind i målgruppen og tag dialogen én til én. Det kan virke grænseoverskridende – men hvis alle I jeres frivilliggruppe finder bare én i deres netværk, så er I pludselig dobbelt så mange!

Når det gælder de yngre frivillige er det særligt vigtigt med den personlige kontakt og fokus på den enkeltes erfaringer, behov og kompetencer. Det skal være tydeligt, hvorfor jeg, skal være frivillig for jer, lige nu – i relation til både mit eget liv og målgruppens behov.

 

Frem med historierne og begejstringen

Når I går i gang med at bruge netværket, så er jeres personlige historier og erfaringer fra det frivillige arbejde afgørende. Brug tid på at snakke med hinanden om, hvorfor I er frivillige, hvilken forskel I føler, at I gør, og hvorfor det giver mening for jer. Øv jer på hinanden, på den snaksalige medpassager i bussen eller borddamen til familiefesten. Det handler om at få begejstringen frem, så den smitter – ikke om at sige ”du skal være frivillig hos os” men at vise, hvor fantastisk og berigende en oplevelse det er.

Tænk – det kunne være, at folk i jeres netværk og lokalområde kunne have samme oplevelse, og på den måde bliver I både flere, der kan bidrage til sagen og målgruppen – og de nye frivillige får tilføjet et berigende aspekt til deres hverdag.