Af Frederik C. Boll, adm. direktør i Ingerfair

En frivilligstrategi skal bygge bro mellem den frivillige indsats og de mål, som din organisation har sat for at indfri sin vision. En frivilligstrategi prioriterer de delmål og indsatsområder, som sikrer, at den frivillige indsats bidrager til at organisationen lykkes med det, den er sat i verden for. Frivilligstrategien er altså et redskab, der definerer et sæt prioriterede områder, hvor den frivillige indsats bliver virkemidlet til, at organisationen når sine mål.

 

Det er ikke kun skrivebordsgeneralerne, der skal skrive frivilligstrategien

Frivilligstrategier bliver ofte udformet af organisationens skrivebordsgeneraler – den eller de personer med det organisatoriske overblik og analytiske tæfte. Det er sjældent de rette personer til at skrive frivilligstrategien alene. At skrive en frivilligstrategi er en holdsport – for både skrivebordsgeneralerne, de frivillige, øvrige medarbejdere, ledere og bestyrelsen. Det er det, fordi frivilligstrategien er meget andet end blot flotte ord på papir.

En frivilligstrategi er både et ledelsesredskab og et udviklingsredskab. Det er et ledelsesredskab til at kommunikere retning og prioriteringer ud i alle organisationens kroge. Men en frivilligstrategi er også et redskab til organisationsudvikling. Desværre har man alt for ofte øje på frivilligstrategien som et kommunikationsredskab – og man tror, at når nu det står sort på hvidt, så kan den enkelte, frivillig såvel som medarbejder, gennemskue, hvad der skal gøres og hvorfor. Ord og måltal på papir kan sjældent stå alene. Derfor er det interessant at flytte fokus fra strategien som et produkt til strategien som en proces, hvor strategidokumentet blot er et af flere output.

Frivilligstrategien skal involvere alle dem (på forskellige måder naturligvis), hvis arbejdsdag bliver anderledes.

 

Processen om en frivilligstrategi er anledningen til kritisk selvransagelse

En udfordring de fleste organisationer, store som små, møder er, at der ikke er etableret en fælles faglighed omkring arbejdet med frivillige. Det svarer til at bygge et sygehus og ansætte en masse mennesker, som man giver titler som f.eks. sygeplejersker, læger eller portører uden, at de har en fagligt fundament, som gør, at de eksempelvis kan organisere deres samarbejde og beslutningsprocesser eller vurdere hvilke arbejdsmetoder, der redder flest liv.

Det er svært at etablere en fælles faglighed omkring arbejdet med frivillige, fordi det formelle uddannelsessystem i Danmark ikke uddanner frivillig-faglige medarbejdere. Processen omkring en frivilligstrategi er en vigtig anledning til at gå på opdagelse i ens egen organisation og opdage de utallige forståelser, der findes om gode og dårlige arbejdsmetoder i arbejdet med frivillige.

En frivilliginvolverende organisation, der ikke gør forsøget med at etablere en fælles faglighed omkring arbejdet med frivillige gør sig selv en bjørnetjeneste.

Sandheden om, hvad der er rigtigt og forkert i arbejdet med frivillige er desværre ofte til forhandling i frivillige organisationer. Dem der råber højest får oftest ret. Men det er ikke sikkert de har det – og så selvom de har arbejdet med det i 5, 10 eller 20 år. Frivilligstrategien er en anledning til at opdage, hvad man rent faktisk ved, og hvad der baseres på antagelser. Sidstnævnte danner ikke et solidt grundlag for strategisk beslutninger.

Som inspiration til at foretage en kritisk selvransagelse anbefaler jeg at læse artiklerne Fastbesluttet på en fejlslagen kurs og Opgøret med den fejlslagne kurs.

 

Den klassiske frivilligstrategi: Flere frivillige

Et typisk formål med en frivilligstrategi er flere frivillige – ud fra rationalet om, at organisationen på nuværende tidspunkt kan løfte en bestemt mængde opgaver. Flere frivillige betyder, at den kan løse flere opgaver – til gavn for organisationens troværdighed samt målgruppen eller mærkesagen, den er sat i verden for.

’Flere frivillige’ strategien fokuserer ofte på at nå et antal frivillige inden et bestemt årstal. Indsatsområderne bliver ofte styrkelse og professionalisering af rekrutteringsindsatsen, nye aktiviteter og flere ansatte eller frivillige til at lede og koordinere den øgede frivillige indsats.

Flere frivillige-strategien er god, men det springende punkt bliver, hvilke indsatsområder og prioriteringer strategien diktere for ofte kan en øget aktivitets- og rekrutteringsindsats ikke stå alene.

Herunder er en række andre indsatsområder, som kan du overveje i stedet for kun at fokusere på at øge antallet af frivillige.

 

Indsatsområde: Vi skal sikre, at de frivillige bidrager bedst muligt

Der kan være meget at hente ved at gennemgå de frivilliges bidrag med kritiske briller. Det kan være svært, for man vil jo nødigt skræmme de frivillige væk med nye høje krav. Omvendt er det værd at huske på, at frivillige som oftest er meget optaget af, om de gør en forskel. Som inspiration kan du læse artiklen Hvordan sikrer vi, at de frivillige bidrager bedst muligt.

 

Indsatsområde: Udvikling af rollen som frivillig frivilligkoordinator

Ledelsesopgaven kan vokse sig ret stor, hvis en øget tilgang af frivillige betyder, at den ansatte eller frivillige koordinator skal varetage den direkte ledelse og koordinering af de mange nye frivillige. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at udvikle en ny rolle som frivillig frivilligkoordinator i organisationen. Som inspiration kan du læse artiklerne Når vi får flere opgaver, har vi brug for flere ressourcer eller Skab de rette forudsætninger for selvkørende frivilliggrupper.

 

Indsatsområde: En ny type frivillig frem for flere af de samme

Særlig inden for rekruttering af flere frivillige til lokalafdelinger eller bestyrelser ser vi en tendens til, at man forsøger den svære løsning: At finde flere af Tordenskjolds soldater eller ildsjæle som bruger enormt meget tid på det frivillige arbejde. Som alternativ til denne løsning, kan man arbejde med at redesigne frivilligrollerne, så de kan tiltale forskellige former for engagement. Som inspiration kan du læse artiklen Stop myterne! Den moderne og senmoderne frivillige.

 

At skrive en frivilligstrategi er en holdsport, men gøres det rigtigt vil arbejdet sikre at organisationen er gearet til de udfordringer og muligheder den står overfor.