af Malene Fregil, konsulent i Ingerfair og Ingerfair Norge, og phd-studerende ved Plymouth Centre for Sustainable Philanthropy

At skaffe penge til frivillige aktiviteter er stort set altid en udfordring. Der er ikke noget mere frustrerende, end når du ved, at din målgruppe har en udfordring, og du har en ide til, hvad du kan gøre for at løse den udfordring sammen med dine frivillige, men der er simpelthen ikke penge til det i jeres budget, og du ved ikke hvor du skal få dem fra.

I mange organisationer arbejder ansatte på højtryk med at finansiere projekter, som frivillige ønsker, og som brugerne har behov for. Det er hårdt arbejde, som kræver, at man bliver ekspert i at komme op på hesten igen efter et afslag, genfinde gå på modet efter en ide, som ikke virkede, eller bare mande sig op til at bede et andet menneske om penge.

Der er mange måder at arbejde med fundraising på. Nogle af dem er meget avancerede og professionelle, andre er mere enkle og traditionsrige, andre igen er helt nye og digitale.

I Ingerfair arbejder vi med frivillige og medlemmers deltagelse i fundraising, og her ser vi, groft inddelt, disse fire situationer igen og igen:

  1. Organisationen eller projektet har en ansat, som skal fundraise samtidig med at være ansvarlig for et hav af andre aktiviteter.
  2. Organisationen har en eller flere ansatte fundraisere – men ønsker at involvere frivillige i det indtægtsgivende arbejde i højere grad.
  3. Organisationen eller projektet har ingen ansatte, men en gruppe frivillige som ser behovet for at skaffe flere penge og ønsker at gøre noget, uden dog helt at vide hvad de skal gøre eller hvordan.
  4. Organisationen eller projektet er afhængig af puljer og fonde, og har ikke eget indtægtsgivende arbejde. Derfor er de meget afhængige af held i sprøjten/de bevilgende myndigheders gunst, alt efter hvordan man ser det.

Hvad gør du i hver af disse situationer? Vi ser på de to første i dette nyhedsbrev, og de to næste i den kommende udgave af NGO Life.

 

Når du også lige skal fundraise… oven i alt det andet

Du har masser af arbejdsopgaver, der skal løses – og mellem frivillige der kræver opmærksomhed, ting der går i stykker, konflikter der opstår, og mails der skal besvares, så skal du altså lige finde et par hundrede tusind til at køre foreningen videre til næste år. Og så var der den pulje, som du først blev opmærksom på tre dage før fristen udløb… Lyder det bekendt?

Panikfundraising går måske et år eller to men ikke i længden. Du bliver nødt til, i god tid, at lave en plan for hvilke fundraisingaktiviteter du vil satse på, hvilke puljer og fonde du vil søge, og lægge den ind i din kalender. Der er tre skridt, du kan starte med:

 

Få styr på budgetterne

Hvor mange penge har du brug for til næste år? Og hvor mange penge har du brug for, hvis din foreningen skulle løse det problem, som den er sat i verden for at løse? (Altså, helt få det til at forsvinde? Sådan for altid…Og jo, vi mener det faktisk alvorligt!)

Et eller andet sted i mellem de to ekstremer – dit umiddelbare behov og dit drømmemål, ligger dit fundraisingmål. Det er en stor fejl at holde op med at fundraise, bare fordi man har fået midler et sted fra, som dækker de umiddelbare behov. Det kan være, at den kilde pludselig ”tørrer ud”, og det kan have alvorlige konsekvenser. Så du er nødt til at være fremme i skoen, når det handler om at skaffe midler.

Lav et femårigt mål og skriv en strategi for, hvordan du vil nå det. Det er svært at fokusere på den lange bane, når man mangler penge til næste år, men det er helt nødvendigt for at kunne løfte din organisations økonomi.

Sæt nok penge af til at udvikle nye fundraisingaktiviteter. Det kræver penge at tjene penge. Og samtidig: Sørg for at dit budget måler ROI (return on investment) – altså hvor mange penge, du får igen for hver krone, du bruger på fundraising.

 

Skab rutiner

Det er helt typisk, at fundraising bliver et stedbarn, når der er andre opgaver, som kræver din opmærksomhed (og som måske trækker mere end at bede om penge). Skab gode rutiner for dig selv. Sæt for eksempel tid af i kalenderen hver måned til at lære noget nyt om fundraising. Der er meget inspiration at hente på sofii.org.

Og når du er inde i din kalender, så sæt tid af hver måned til at tjekke, om der er nye opslag fra puljer og fonde. Det vil sikre, at du ikke misser en deadline.

 

Diversificér – og hold op med at gøre ting, der ikke virker

Sørg for ikke at satse alt på et bræt, men arbejd med at udvikle en vifte af elementer, som giver penge i kassen. Nogle organisationer har traditioner for bestemte indtægtsgivende events, der nærmest ”ligger i organisationens DNA”. Dem bør du tage vare på, men husk at måle ROI. Det er ikke sikkert, at den form I bruger nu, også vil være brugbar i fremtiden.

Hvis din bingoaften for eksempel over tid har vist nedadgående indtjening, kan det være nødvendigt at finde på noget andet. Men husk, at der er andre værdier end penge, der også må tages hensyn til. Det kan for eksempel være det lokale fællesskab, som aftenen styrker, eller at du har en gruppe frivillige, som har drevet aftenen i mange år med stort engagement. Selvom dine frivillige har et stærkt ejerskab til bingo-aftenen (eller hvad det nu kan være), så er der ikke nogen, som har lyst til at være frivillig, hvis man ikke opnår noget med det. Hav derfor en fornuftig snak med dine frivillige, om nogle af de kræfter, I bruger på bingoen, kan blive brugt til at udvikle noget andet med højere ROI.

Brug gerne dine frivillige til at få nye ideer – hold for eksempel en workshop. Ny fundraisingaktiviteter kan også være en måde at rekruttere nye typer frivillige ind i organisationen (men husk, at de færreste melder sig som frivillige for kun at fundraise).

 

Når du skal have fundraisingen ud blandt de frivillige

Mellem 24 og 43 procent af de frivillige arbejder med at skaffe midler, ifølge den nye rapport om udvikling i frivilligt arbejde fra SFI. Det er i de faglige/politiske/internationale organisationer og kulturfrivilligheden, at der er flest frivillige, som er engageret i indtægtsgivende arbejde. Idrætten og det boligsociale arbejde er den del af frivilligheden, hvor færrest frivillige er engageret at skaffe midler. Fritid, sundhed, sociale organisationer, og ”andre organisationer”, herunder religiøse organisationer”, ligger midt i mellem. De frivillige er altså allerede engagerede mange steder.

Samtidig er der mange organisationer, hvor fundraising kun ivaretages af ansatte fundraisere. Det kan der være flere grunde til. På den ene side er fundraising et fag, som, hvis man skal kunne det hele, kræver rigtig meget. På den anden side kan der være en holdning i organisationen om, at det at bede om penge egentlig er lidt ubehageligt, og at vi derfor helst ikke vil blande de frivillige ind i det, fordi de jo er engageret i sagen og ikke får løn.

Det er en fejl – det er netop de frivillige, som forstår, hvorfor jeres arbejde har brug for flere midler, og har en interesse i, at organisationen får fat i dem! Derudover opleves frivillige ofte som mere troværdige, når det handler om at samle penge ind – særligt hvis de har en personlig tilhørighed til sagen. Ifølge amerikansk forskning vil flest reagere positivt på at blive spurgt om penge af en frivillig, som har en personlig erfaring med den sag, som de samler penge ind til. Derefter vil de give til en frivillig, som ikke har personlig erfaring med sagen, og nederst på listen kommer betalte fundraisere.

At frivillige er aktive i indsamlingsarbejdet giver således både større sandsynlighed for at folk siger ja til at give, og for at de oplever deres donation som meningsfuld. Det kan også være, at du får flere ideer. Der er fire skridt, som er helt centrale for at involvere frivillige i indtægtsgivende arbejde:

 

Arbejd med holdninger

Det første, du skal gøre, er at sikre, at dine frivillige (og dine ansatte kolleger) har konstruktive holdninger til, at vi har brug for penge for at kunne hjælpe andre. Det nytter ikke at have den indstilling, at vi står med hatten i hånden. Stolthed over den værdi, som jeres organisation leverer til jeres brugere, og en god portion gå-på-mod er nødvendig for at kunne inspirere andre (og det gælder både fonde og medlemmer) til at give.

Men det er ikke den eneste form for stolthed, som er nødvendig. Forskning af professorerne Adrian Sargeant og Jen Shang viser, at organisationer, som har succes med at skaffe midler, også er stolte af deres fundraisingarbejde – og blandt andet træner ansatte og frivillige i at forstå, hvor midlerne til organisationens arbejde kommer fra. Oplæring og holdningsændrende arbejde er således en af succesfaktorerne for at få succes med frivillige og fundraising.

 

Find – og fortæl de gode historier

En god måde at styrke følelsen af betydningsfuldhed og fjerne tendensen til at stå med hatten hånden er at fortælle de gode historier om den forskel, som jeres organisation gør. Her er de frivillige ofte helt nødvendige – de er som regel dem, der oplever mange af disse historier. Samtidig er de også i en situation, hvor de kan sige ting på en meget troværdig måde. Men hvordan styrker man sin organisations kompetence til at finde og fortælle de gode historier?

En måde kan være at lave en historiebank, hvor alle kan lægge gode historier ind – det hjælper, hvis du strukturerer det med en fast template, så dine frivillige og ansatte husker at få med, hvem historien kommer fra, hvor og hvornår det skete, og så videre. Husk, at det ikke nødvendigvis handler om breaking news – gode historier kan fortælles mange gange. Et andet eksempel, på hvordan man kan arbejde med at styrke, at frivillige fortæller om organisationens betydning, kommer fra Norsk Folkehjelp. De har besluttet, at alle medlemmer har ret til at udtale sig på vegne af organisationen, så længe de kommunikerer i overensstemmelse med foreningens værdier og retningslinjer. Det betyder, at alle medlemmer og frivillige for eksempel kan underskrive sig som ”medlem af Norsk Folkehjelp” i læserbreve.

 

Styrk færdighederne

I tillæg til holdninger og viden om fundraising kræver det også en række praktiske færdigheder at få penge ind. Hvordan strukturerer man for eksempel en god ansøgning til en fond? Hvordan kontakter man bedst en potentiel sponsor? Hvordan arrangerer man et godt arrangement uden at udgifter løber løbsk?

Dine frivillige har brug for input og bistand til at styrke deres færdigheder. Vurder derfor, hvordan du kan hjælpe dem i deres arbejde. Er det sparring til den enkelte, der er brug for, eller et kursus til en større gruppe? Måske en arbejdsdag, hvor du også er til stede og kan hjælpe dem? Eller at erfarne frivillige får plads og tid til at dele deres viden med de nye? Du kan bedst selv vurdere, hvad dine frivillige har brug for for at kunne løfte opgaven.

 

Skab de gode aktiviteter

Der er ikke én løsning på, hvad der er en god fundraisingaktivitet. Det handler om din sag. Oftest er der størst garanti for succes, når dine aktiviteter hænger godt sammen med din sag, organisationsform og hvad der motiverer dine frivillige. Det er for eksempel ikke alle frivilligmiljøer, hvor aktiviteter med konkurrenceelementer vil være acceptable.

Men selvom du skal tage hensyn til din sag, organisationsform og dit frivilligmiljø, så kan man altid låne (eller lade sig inspirere af andre!). For eksempel blev ’The Ice Bucket Challenge’ , som opstod i USA som en indsamlingsaktivitet for sygdommen ALS, brugt i Storbrittanien til at fundraise for MacMillan Cancer

anden del af artiklen går vi mere i dybden med, hvordan man kommer i gang med de gode fundraisingaktiviteter – så læs med!