Af Julia B. Hunt, chefkonsulent i Ingerfair, 2015

I dette efterår har vi beskæftiget os med ledelse af frivillige i generationsskiftet i organisationer. Vi har været igennem, hvordan vi oplever denne generationskløfthvor mange personer en person kan lede, hvordan man finder frem til, hvad de nye frivillige skal lave, og hvordan man får fat i dem igennem målrettet rekruttering. I denne artikel tager vi fat på, hvordan man så får skabt en god gruppe, som i fællesskab rykker på organisationens mærkesag.

 

Start forfra, og vær nysgerrig på de nye

Når der kommer nye frivillige ind i gruppen, er det afgørende for det kommende samarbejde, at de eksisterende medlemmer i gruppen faktisk er nysgerrige og åbne over for, hvad den nye kan bidrage med og tænker i forhold til sagen og målgruppen.

Derfor skal I starte samarbejde med faktisk at tage nogle helt grundlæggende snakke om, hvorfor I er der, og hvad I gerne vil opnå. Ikke bare den/de nye – men alle rundt om bordet. Her handler det ikke om at kunne huske vedtægterne, organisationens værdier og mission, eller hvad man selv har sagt tidligere. Det skal være ærligt og oprigtigt – find ind til ilden, hjertet og begejstringen; hvad er det I hver især brænder for.

Hvis I ved det om hinanden i gruppen, så kommer samarbejdet til at fungere bedre, og konflikter bliver lettere at tage, fordi den grundlæggende viden og forståelse for hinanden er etableret. En anden fordel ved at tage nogle indledende snakke på det menneskelige plan er, at det opbygger relationerne imellem personerne i gruppen – og relationerne er det grundlæggende for den tillid og respekt for forskelligheder, som også er helt afgørende for, at gruppen kommer til at fungere.

 

Skab tillid til at turde bryde normerne

Hvis ikke der er tillid, så er det svært for nye såvel som gamle frivillige i gruppen at tage de eventuelle uoverensstemmelser eller undringspunkter op til diskussion. Man bliver, i gruppedynamisk terminologi, ’fanget i normerne’, hvor det kun handler om at opretholde det sikre og det trygge – og dermed ofte status quo, hvor der ingen udvikling sker. Gruppen kan derfor ofte ende som det jeg groft kalder en ’sponsoreret kaffeklub’.

I sådanne grupper er det et udmærket fællesskab, og det er trygt og rart at gå til møder og deltage i aktiviteter. Men det der med at sikre fremdrift i forhold til mærkesagen eller tænke nyt og se på alle de muligheder, forskellighederne i gruppen giver, det er ikke noget, der fylder. Så hellere nedtone forskellighederne, og drikke noget mere kaffe. Det er altså det I skal væk fra!

Hvis der er nye i gruppen, så er der en grund til det. De kan være rekrutteret, valgt ind demokratisk, eller selv have henvendt sig – uanset hvad, så har I givet dem en anledning til at kommet ind i gruppen. Derfor skal I også være nysgerrige på, hvad de kan bidrage med, frem for som det første at prøve at ’tilpasse’ dem.

 

Forventningsafstemning og spilleregler – med udgangspunkt i de nye

Mange organisationer bruger forventningsafstemning og spilleregler for det frivillige arbejde. Det er rigtig godt og positivt. Forventningsafstemningen kan sikre, at det faktisk giver mening for såvel den frivillige som organisationen, at den frivillige involverer sig. Spillereglerne kan bidrage til, at gruppen får sat ord på, hvad der er vigtigt i gruppen, hvad der forventes og accepteres i forhold til fællesskabet og aktiviteterne.

Det, jeg dog ofte ser, er, at især spilleregler bruges som netop en anledning til at putte nye frivillige ind i den eksisterende norm. På den måde går man glip af den unikke mulighed, det er at få nye indspark til gruppens arbejde inden den/de nye frivillige, helt af sig selv, er blevet tilpasset gruppens måder at gøre tingene på. I skal huske, at selv et innovationsteam sætter sig på de samme stole og spiser den samme morgenmad, når de har møder. Det er menneskelig natur at finde fælles normer, så det skal nok komme.

Derfor er det simpelthen et kæmpe tab, hvis I ikke ser det som en mulighed for at blive klogere eller udfordrede, at der kommer nye ind i gruppen. Selvfølgelig ligger der nogle erfaringer og noget viden, som ikke ’bare’ skal tilsidesættes. Men selvom I har ‘prøvet noget før, er det jo ikke sikkert, at I får samme resultat nu – for både frivillige og målgruppe er ikke de samme! Prøv, om I kan sætte parentes om plejer og finde nysgerrigheden frem, det kunne jo være, det faktisk gav ny energi til det frivillige arbejde.

 

Drop ‘plejer’ i generationsskiftet

Både forventningsafstemning og spilleregler skal være baseret på gensidig nysgerrighed og vilje til at se muligheder, og de skal tilpasses og afstemmes i begge retninger. Det må aldrig blive et ”sådan gør vi her”. Desuden skal alle nye frivillige have mulighed for at påvirke gruppens arbejde og normer, ellers risikerer I, at de føler sig forkerte i gruppen, og det holder ingen til ret længe. Det kan enten medføre at de stopper igen, eller at der kommer et parallelt normsæt for en fraktion af gruppen – og det er opskriften på interne konflikter!

Det er netop det, jeg oplever mange steder – særligt når der er en generationsforskel. De gamle og de nye forstærker nærmest hinandens forskelligheder, og de manglende evner til at forstå hverandre. I skulle se, hvad der sker, når man sætter dem til at tale om deres begejstring, deres ild, deres håb og drømme – det er næsten julemagi, der kan ske, lige for øjnene af en.

Med de ord, god jul fra mig til jer. Vi ses i et spændende år 2016!