Ingerfair påbegynder en større kortlægning og analyse af det psykiske arbejdsmiljø blandt ansatte på tværs af NGO’er – og din organisation kan være med!
Vi vil bl.a. undersøge, om der er forskelle i arbejdsmiljøer på tværs af sektorer, organisationsstørrelse, ansættelsesvilkår og ansattes alder.
Vi gennemfører undersøgelsen som individuelle undersøgelser i NGO’er, og søger derfor 30 NGO’er, der har lyst til at deltage. Organisationerne skal have flere end 10 ansatte (ekskl. praktikanter og studentermedhjælpere).
Det er gratis at få gennemført undersøgelsen, og den vil både inkludere en rapport og en fremlæggelse af resultaterne fysisk hos jer.
Når I deltager i undersøgelsen, får I:
- En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø hos jer baseret på en velafprøvet spørgeramme.
- En rapport hvor I kan sammenligne jeres resultater med branchegennemsnittet.
- En præsentation af resultaterne hos jer – enten til ledelsen/AMO eller som et oplæg for hele arbejdspladsen.
Sådan forløber det praktisk arbejde i forbindes med undersøgelsen
Vi foretager dataindsamlingen i perioden 01.09.2024-31.03.25, og vi planlægger sammen med jer, hvornår vi indsamler besvarelser og præsenterer resultatet.
Jeres data indgår i den samlede undersøgelse. Alt organisationsspecifik data vil blive anonymiseret i den tværgående undersøgelse, det er derfor ikke muligt at spore besvarelser fra jeres organisation i undersøgelsen og den rapport, der udgives.
Er du og din organisation interesseret i at høre mere om deltagelse i undersøgelsen?
Ring eller skriv til Line Lund Mikkelsen, analysekonsulent i Ingerfair, line@ingerfair.dk // 31264410 eller
Frederik Boll, direktør i Ingerfair og aut. arbejdsmiljørådgiver, frederik@ingerfair.dk // 40847481.
Line og Frederik tager den indledende dialog om undersøgelsen med jer og sender jer spørgerammen, så I kan se hvilke spørgsmål, vi stiller.