Rekruttering af frivillige

Få succes med rekruttering af frivillige

Rekruttering af frivillige
  • Lær, hvordan du i praksis udarbejder en rekrutteringsrutine, så du ved, hvem du gerne vil rekruttere til hvad og hvornår.
  • Forstå de mange former for frivillighed, så du ser nye muligheder for at engagere mennesker i din organisation.
  • Hør, hvilke motiver og barrierer nye frivillige kan have, så du designer opgaverne på den rette måde.
  • Lær at skille din organisation ud fra mængden, så dine rekrutteringstiltag får succes.

Sagt om Marie

“Samarbejdet med Ingerfair og Marie har været rigtig godt. Kursusdagene har været praksisnære, og der har været en god forståelse af deltagernes arbejdsfunktion. Teori, viden og opgaver har derfor været meget brugbare, og deltagerne har kunnet tage erfaringer og konkrete redskaber med hjem og arbejde videre med det. ”

Lise Volder Kærgaard Jensen, Thisted Kommune

Har du brug for nye redskaber til rekruttering af frivillige?

Fra brandslukning til strategisk rekruttering

Mangel på frivillige fører ofte til brandslukning og fokus på at få nok engageret i stedet for at sikre, det er de rigtige frivillige til opgaverne. Det kan skabe interne udfordringer, og ekstra arbejde i en allerede travl hverdag. Derfor får du på dette kursus redskaberne, der skal bruges til at målrette din rekruttering, så du får fat i de rigtige frivillige. På den måde får du opbygget en sund rutine for din rekruttering af frivillige.

Skil dig ud fra mængden, så potentielle frivillige ser din organisation

For at rekruttere frivillige skal det være tydeligt, hvad de frivillige får ud af at engagere sig. Derfor stiller vi på kurset skarpt på, hvad der gør, at din organisation skiller sig ud fra mængden, og hvordan du sikrer, at den målgruppe, du gerne vil rekruttere, får øjnene op for dig. Med konkrete rekrutteringsredskaber arbejder du på dagene med målgruppeanalyse og udarbejdelse af konkrete opslag.

Undgå, at de frivillige ender i ingenmandslandet

En god rekrutteringsindsats er spildt, hvis der ikke bliver fulgt op på dem, der henvender sig. Desværre har mange nye frivillige en oplevelse af at være strandet i et “ingenmandsland”, når de melder sig som frivillige. Derfor får du på kurset indblik i, hvordan du kan skabe et flow fra første kontakt med en ny frivillig, til vedkommende er engageret i organisationen og blevet en del af fællesskabet.

Hør mere om vores nye kursus i rekruttering af frivillige

Praktisk information

Sted:

  • København: SOHO, Flæsketorvet 68, 1711 København V

Datoer:

Dag 1: 24. september

Dag 2: 25. september

Dag 3: 30. oktober

Alle dage fra 9.30-15.30

Pladserne bliver fordelt efter først til mølle-princippet

PRIS: 

6.800 kr. eksl. moms.

Prisen inkluderer:

  • Forplejning på alle kursusdage
  • Bogen “Sådan rekrutterer du frivillige” (værdi 198 kr.).

Vil du vide mere om rekruttering af frivillige?

Rekruttering af frivillige er et af Ingerfairs ekspertiseområder. Vi understøtter arbejdet af frivillige på mange forskellige måder og i mange forskellige organisationskontekster. Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder med rekruttering af frivillige her.

Program for kursus i rekruttering af frivillige

DAG 1: Rekruttering af frivillige – forarbejdet: Hvem har vi, og hvem skal vi have?

  • Velkommen, deltagerpræsentation og gennemgang af program.
  • Hvorfor skal vi have flere frivillige, og hvad er opgaverne?
  • Hvem er vores frivillige, og hvem vil vi gerne have?
  • Frivilligheden i Danmark: tendenser, typer af engagement og fem generationer under ét tag. 

DAG 2: Målgruppeanalyse og udarbejdelse af rekrutteringsopslag

  • Rekruttering af frivillige – hvad virker, og hvad gør andre?
  • Motiver og barrierer for det frivillige engagement.
  • Målgruppeanalyse: Hvem fokuserer vi på, og hvordan fanger vi deres opmærksomhed?
  • Udarbejdelse af rekrutteringsopslag.
  • Introduktion til hjemmeopgave: Hvorfor har de frivillige valgt min organisation?

DAG 3: Rekrutteringsstrategi og ingenmandslandet

  • Opsamling på hjemmeopgave.
  • Evaluering af rekrutteringsindsatser.
  • Rekrutteringsstrategien som strategisk værktøj mod brandslukning.
  • Undgå, at potentielle frivillige ender i ingenmandslandet.
  • Afrunding og opsamling på kurset.