I denne episode af Ingerfairs podcast om frivillighed og civilsamfund dykker vi ned i et nyt område og sætter fokus på en vigtig spiller, nemlig medierne. Til at diskutere, hvilken rolle og ansvar medierne har overfor civilsamfundet, har vi inviteret medierne selv ind på vores kontor. Vores gæster er Christian Birk, journalist på Kristeligt Dagblad og Carsten Terp, redaktør på Altingets Civilsamfundsportal.

I løbet af podcastens halve time taler vi om mediernes rolle i forhold til civilsamfundet og frivilligheden og Troels B. Carlander stiller vores gæster tre essentielle spørgsmål:

  • Hvordan mener I, at frivilligheden og civilsamfundet dækkes i de danske medier?
  • Hvilket ansvar har I for at dække civilsamfundets sager og historier? Og for måden hvorpå det omtales og belyses?
  • Og hvilket ansvar har civilsamfundsorganisationerne selv?

Et uudnyttet kritisk potentiale

Fremstiller medierne udelukkende de gode historier? Vi diskuterer også, hvordan medierne i højere grad kan udnytte det kritiske potentiale, som der er tilstede og sætte mere fokus på civilsamfundets strukturer og rammer fremfor blot at rapportere om feel good-historier.

Er du enig?

Del gerne din mening med os på LinkedIn eller Facebook, hvis du har et andet synspunkt end vores to gæster.

Giv din mening til kende

Vi vil hjertens gerne høre, hvad du synes om podcasten. Kan du bruge den til noget? Har du ideer til emner, formater eller spændende mennesker, vi bare MÅ have i studiet?

Du er altid velkommen til at sende en mail til Maria, hvis du har ris, ros eller gode idéer.