I Odense Kommune handler frivillighed om mere end blot at løse en opgave – det handler om at se mennesket bag diagnosen. Frivillighedskonsulenterne Jannie Lang Pedersen og Jakob Munk Hald arbejder målrettet på at bygge bro mellem sårbare borgere og det lokale foreningsliv ved at få foreningslivet til at turde åbne dørene for mennesker, de måske ellers ikke ville vide, hvordan de skulle finde plads til. Med støtte fra Ingerfair har de skabt en ramme, hvor potentiale vejer tungere end begrænsninger, hvor de kan gå på opdagelse sammen med kollegaer og foreningslivet.

Dette er et led i arbejdet med at gøre Odense Kommunes civilsamfundsstrategi ”Fælles om Frivillighed” til virkelighed. Her ses frivillighed som et greb, der kan højne livskvaliteten for bl.a. mennesker med et handicap, borgere med psykisk sygdom, ufrivilligt ensomme og andre sårbare grupper.

Jannie og Jakob mener, at der er store potentialer i at se hver enkelt borger som en ressource frem for blot ”deres diagnose” og hermed flytte fokus fra begrænsninger til muligheder. Ved at indgå i civilsamfundets organisationer opbygger borgeren sociale kompetencer i et trygt rum. Men det er en opgave, der kræver en helt særlig form for brobygning. Derfor har Marie Baad Holdt, der er partner og chefkonsulent i Ingerfair, været en vigtig sparringspartner for Jannie og Jakob i deres arbejde med at navigere i to vidt forskellige verdener – den kommunale logik og civilsamfundets frivillige logik.

Marie har blandt andet bidraget med en tilgang til deltagerskab, hvor fokus flyttes fra “aktiviteter for borgere” til “deltagerskab med borgere”.  Når det handler om sårbare borgere kræver det, at man kan rumme forskellige dagsforme. Succeskriteriet er ikke mængden af arbejde, men selve deltagelsen. Hvis borgeren kun kan overskue 30 minutter, så er det præmissen for opgaven.

Det har ifølge Jakob og Jannie været værdifuldt med Maries eksterne blik fra start. Både i rollen som sparringspartner og i forhold til at sætte struktur på deres overvejelser og stille de kritiske spørgsmål som udefrakommende. Ofte bliver civilsamfundet muligheder set som den gyldne sandhed, men medarbejdere, som er ansat til at yde kvalitet og arbejde med kendte redskaber, kan være bekymrede for at samarbejde med civilsamfundet, fordi det ligger uden for deres umiddelbare område. Det betyder ikke, at de ikke vil, men det er vigtigt at få lov til at sætte ord på bekymringerne, så de kan vendes til muligheder.

Jakob og Jannie fortæller, at hver succeshistorie gør hele indsatsen værd. Et eksempel er Peter, der har en baggrund som håndværker, men lever med en senhjerneskade. Gennem en følordning blev han sluset ind i Ældre Sagens Handyman-korps i Odense. Her får han nu egne opgaver, hvor han løser mindre håndværkeropgaver for ældre mennesker.

For Peter handler det ikke kun om søm og skruer; det sociale fællesskab og følelsen af at være til gavn – f.eks. når en borger byder på en kop kaffe – har givet ham en ny identitet. Han er ikke længere kun “ham med hjerneskaden”, han er Peter, der kan fikse ting. Peter, som er en god samtalepartner for et ældre menneske. Ja, det er faktisk den del han nyder allermest – snakken over en kop kaffe, når opgaven er vel udført.

Peter er tilknyttet Neuropædagogisk Team, som er et udekørende tilbud for borgere med hjerneskade, som bor i egen bolig. Her understøtter Jannie og Jakob arbejdet med deltagerskab. De deltager f.eks. på personalemøder, hvor der bliver talt ind i deltagerskab i forhold til konkrete borgere. Jakob og Jannie kan med deres kendskab til civilsamfundets organisationer kvalificere, hvem det er relevant at række ud til alt efter borgerens ønsker og behov. De understøtter også arbejdet med at modne organisationer som Ældre Sagen og Røde Kors til at tage imod mennesker med senhjerneskade, da det er en anden målgruppe af frivillige end de normalt arbejder med i forhold til, hvad de kan og ikke kan. Derfor er det vigtigt, at organisationen føler sig tryg og klædt på til opgaven, og her hjælper Jannie og Jakob med at oversætte borgerens ressourcer og behov i de indledende faser.

Selvom det er en ny måde at arbejde på, har Jakob en masse erfaringer med i bagagen, de kan trække på. Jakob har en baggrund inden for handicapområdet og har oplevet, hvor meget mennesker med et handicap selv kan, når de bliver sat fri fra de vante rammer og mødes af tillid. Så gør de deres allerbedste. Det er både det nemme og svære. For ”er det bare det”. Ja, det er det, men det kan være svært at formidle til en organisation, og det kan være svært at overbevise en borger med f.eks. en hjerneskade om at turde tage springet. Desuden er det langt fra alle sårbare borgere, som har ressourcer til at tage del i frivillighed – men for dem, det er relevant for, kan det ifølge Jannie og Jakob rigtig meget.