Partner og chefkonsulent
E: marie@ingerfair.dk
M: 5137 4036
Jeg fungerer som sparringspartner for organisationer og kommuner, der står overfor organisationsændringer eller skal drive nye projekter i mål.
Herudover holder jeg oplæg og kompetenceudvikler ansatte og frivillige i både små foreninger og store landsdækkende organisationer, samt i kommuner og fagforeninger.
Jeg er meget optaget af, hvad der motiverer mennesker til at engagere sig. Til dette har jeg særlig fokus på de generationer, vi møder i frivilligheden, fordi det er vigtigt, at vi ikke behandler alle ens. Min viden, om hvad der motiverer eller demotiverer ift. det frivillige engagement, bruger jeg både, når jeg underviser organisationer og kommuner i, hvordan de kan blive bedre til at rekruttere frivillige mere målrettet men også, når jeg understøtter organisationer i at komme i mål med et projekt eller en organisationsændring.
Jeg har stor erfaring med at udvikle frivilligstrategier for både kommuner og organisationer og efterfølgende omsætte disse strategier til konkret handling. Gennem de seneste år har jeg designet og faciliteret kursusforløb for ansatte på både social- og sundhedsområdet samt kultur- og fritidsområdet. Her underviser jeg i, hvordan vi skaber gode samarbejder med frivillige og yder løbende sparring til kommunalt ansatte, så de føler sig klædt på til at navigere i mødet med civilsamfundet.
Jeg har generelt stort fokus på, hvilke tendenser og trends, der påvirker frivilligheden nu og i fremtiden, og hvordan organisationer stadig kan være relevante om 10 år. Med det som omdrejningspunkt holder jeg mange kortere inspirationsoplæg som afsæt for forandringsprocesser.
Jeg har arbejdet med frivillighed i over 25 år i forskellige organisationer og været en del af Ingerfair siden 2013. I alle årene har jeg været frivillig i forskellige organisationer samt siddet i div. bestyrelser.
Jeg er uddannet inden for marketing og kommunikation og bruger min viden indenfor dette som vigtige byggeklodser i mine mange samarbejder mellem frivillige og ansatte.
Derudover har jeg igennem 13 år arbejdet med frivillighed i forskellige NGO´er i London, og mine erfaringer der fra, har jeg taget med mig ind i Ingerfair.