Af Julia B. Hunt, chefkonsulent i Ingerfair

Vi har dette efterår beskæftiget os med generationsskifte i organisationerne. Det vi møder er ikke manglende vilje, men manglende viden: Viden om hvem, hvordan og hvornår man skal få de ’unge’ frivillige med. Og med unge mener jeg altså ikke nødvendigvis de 18årige bumsede knægte på tanken – hvad der er ungt kommer helt an på, hvordan jeres organisation ser ud nu. I afdelingsbestyrelser er man eksempelvis ofte ung hvis man ikke er fyldt 60 år – mens de unge frivillige på Roskilde Festival er dem lige omkring de 18.

Men når vi taler om udfordringer med generationsskifte og rekruttering af yngre frivillige, så er det rimeligt at sige, at vi oftest møder dette når gruppen af kernefrivillige alle har været pensionerede i +10 år. Da begynder de at mærke den ’brændende platform’ og se, at de skal gøre noget…men hvad?

 

Undgå bare at gøre mere af det samme

Den normale reaktion er mere eller mindre bevidst at tænke; mere af det samme eller det der ville virke for mig. Men det er jo IKKE mere af det samme eller flere af de samme man ønsker sig, så derfor skal der også noget andet til! Den pointe er måske ikke så svær at sælge, men kreativiteten ophører hurtigt, når man skal finde på, hvad der så skal til. Så hvad skal I gøre?

Det I IKKE skal gøre, er det der virkede engang. At poste penge i annoncer i lokalavisen, eller hænge opslag op i Brugsen eller på biblioteket har ringe effekt. Det virkede måske for 30 år siden, da de nuværende frivillige meldte sig under fanerne – men det virker ikke længere.

Det ene, I kan gøre, er at bruge en masse tid og ressourcer på gætterier og fejlskud. Lave foldere, Facebooksopslag, events og møder hvor I måske eller måske ikke rammer nogen – og hvis I gør, så ved I ikke, hvorfor det virkede. Det andet, I kan gøre, er at gå målrettet og systematisk til værks, og finde ud af, hvem jeres potentielle frivillige er, og arbejde på at rekruttere dem.

 

Find målgrupperne

Måske ikke overraskende anbefaler vi det sidste. Den værste position man kan være i som organisation er ikke den, hvor man ikke har frivillige men ved hvorfor – den værste er den hvor man har mange frivillige, men ikke ved hvorfor. I det første tilfælde ved man hvad problemet er, og kan (måske) gøre noget ved det. I det andet tror man (fejlagtigt) at alt er i skønneste orden, og den dag opbakningen svigter, så aner man ikke hvad man skal gøre.

Derfor skal I gå systematisk til værks, så I ved hvorfor I fejler eller forhåbentligt får succes.

 

Hvem er enige i jeres sag?

Det første spørgsmål I skal stille jer selv, når I vil identificere potentielle frivillige, er ”Hvem deler vores sag”. Svaret jeg ofte møder er ”ALLE – hvis bare de kendte os”. Men her skal man tænke på, at sagen skal være lige så ellermere relevant end alle mulige andre sager. Jeg har eksempelvis som mange andre mennesker haft kræft tæt inde på livet, jeg cykler hver dag og jeg elsker at gå lange ture i skoven: Men jeg er ikke frivillig i hverken Kræftens Bekæmpelse, Dansk Cyklistforbund eller Danmarks Naturfredningsforening af den grund. Der skal altså mere til end at I synes sagen er relevant for mig – jeg skal synes det.

Ved dette trin skal I prøve at identificere nogle grupper eller segmenter som I tænker kunne have en særlig interesse for jeres sag.

 

Hvem har mulighed for at blive frivillig?

Det næste skridt i skal tage er, at se på den eller de grupper I har identificeret, og finde ud af, hvem der så har mulighed for at blive frivillige. Se på jeres eksisterende aktiviteter og kultur, og vær ærlige overfor jer selv omkring jeres åbenhed ift. at lave om på det.

  • Skal man bo i den by hvor i holder til?
  • Skal man have kørekort?
  • Er det bestemte tidspunkter man skal kunne komme som frivillig?
  • Kan man have et handicap?
  • Kræver det mentalt overskud?
  • Hvor meget tid kræver det at man har til overs?
  • Gør der sig forhold gældende ift. køn og alder?
  • Andet?

Når I begynder at stille jer selv disse spørgsmål, vil det hurtigt blive tydeligt at heller ikke alle som er enige i sagen, er jeres potentielle frivillige. Jeg møder mange som klart går efter kvinder i 30erne, gerne dem med børn. Det er åbenbart den oplagte målgruppe på tværs af foreningsdanmark. Men kvinder i 30erne har ofte travlt med alt muligt andet – og dem der er frivillige er det oftest steder der har at gøre med deres børn, som eksempelvis institutionerne eller idrætsforeningerne. Så selvom I ønsker jer dem som frivillige – så er det altså ikke sikkert det er gensidigt.

 

Hvem vil I satse på?

Det sidste I skal gøre er at se på, hvem I så vil satse på. I sidste nyhedsbrev kunne man bl.a. læse om organisering, og de overvejelser skal være med her. Hvor mangler vi overhovedet frivillige? Hvad skal de lave? Og hvem ud af de målgrupper vi har fundet frem til indtil nu, passer til det?

Hvis I eksempelvis gerne vil have nogen unge ind i noget arbejde, som fortrinsvist ligger i dagstimerne – så kan de jo ikke arbejde samtidig. Hvis I gerne vil have dem ind i bestyrelsesarbejdet og dette ligger fast i aftentimerne, så bliver det svært at få dem med små børn eller aftenarbejde. Hvis I ikke dækker transportomkostninger, så får I primært dem der bor i nærheden eller dem hvor økonomi ikke er en udfordring og sådan er der mange overvejelser.