Skrevet af Marie Baad Holdt, chefkonsulent i Ingerfair
For år tilbage, hvor jeg skulle rekruttere mindst 200 frivillige, lavede jeg et rekrutteringsopslag. Det blev slået stort op på kæmpe sponsorerede plakater i byen. Der var mange, der skulle se opslaget, og det blev set. Og til min store glæde, begyndte telefonen at ringe med potentielt interesserede frivillige.

Hvad der var galt med mit opslag? Tja, jeg havde styr på personaen jeg ville engagere, og hvor plakaterne skulle ses. Men mit budskab blev ikke forstået.
Det var der heller ikke på mit frivilligjob-opslag. Der var rigeligt af interesse, men ingen, der bed på. Hvorfor ikke, tænker du måske?
Som dig, havde jeg fundet det helt rigtige sted at sætte snøren i vandet. Jeg vidste, hvem jeg ville have fat i. Jeg havde gjort plakaten iøjnefaldende, ligesom du sikkert har en gennemløber på fiskelinen, for at fange de helt rigtige fisks opmærksomhed.
Stadig ingen bid? Heller ikke hos mig, og måske er det på tide at stoppe fiskemetaforen! På trods af at rekruttering af frivillige godt kan føles som at fiske: Man forbereder sit opslag, undersøger, hvor det skal ses og så venter man. Men du kan komme til at vente for evigt, hvis du ikke har sikret dig, at budskabet rent faktisk forstås af den rigtige målgruppe.
Jeg er selv den store fortaler for, at målrette rekrutteringen så meget, at du i et budskab taler til én persona, som du gerne vil rekruttere. Vi kan ikke ramme alle med samme budskab. Det er vi for forskellige til som mennesker, og taler et opslag ikke direkte til mig, læser jeg det slet ikke. Men selv den bedste målgruppeanalyse i verden kan ikke hjælpe dig, hvis dit budskab misforstås af personanen.
Rekruttering af frivillige er sikkert blot en ting på din lange to-do-liste, og derfor har du ikke tid til at rekrutteringsprocessen fejler, når du allerede har brugt tid på at være grundig med målgruppeanalysen. Derfor har jeg lavet en tjekliste til dig, så du nemt kan dobbelttjekke, du ikke laver samme fejl, som jeg gjorde med plakaten.
Hvad der var galt med mit opslag? Tja, jeg havde styr på personaen jeg ville engagere, og hvor plakaterne skulle ses. Men mit budskab blev ikke forstået. Og derfor var det ikke ’min persona’, der ringede, men de mange andre, der så plakaten, og syntes det lød interessant. De havde desværre bare ikke interesse i at lave det, som jeg havde brug for og derfor måtte jeg sende dem videre til andre organisationer, der gladeligt tog imod dem. Dejligt for dem. Spild af tid og mulighed for mit vedkommende.
Overskrifter er blikfang (ligesom gennemløberen). Den skal få folk til at stoppe op og læse mere. Men overskrifter som ’BLIV FRIVILLIG NU’ eller ’VI HAR BRUG FOR HJÆLP’, som vi stadig ser rundt omkring, giver et billede af, at nogen er desperat og har brug for tid. Det lyder som meget arbejde, og det billede må du aldrig give mig!
Du har folks opmærksomhed, brug den. Fortæl dem kort og klart, hvad det er, de skal være en del af, fx ’Mandlig samtalepartner søges til 57-årig familiefar i Gentofte’[1].
Det er måske lidt snævert, men der er ingen tvivl om, hvem personane, du gerne vil have fat i, er. Og jeg ved, det ikke er mig. Derimod kunne dette være mig: ’Cykelveninde søges til kvinde med flygtningebaggrund i Greve’.
Du har fanget min opmærksomhed, men hvad skal jeg, er næste spørgsmål, der flyver forbi nethinden, sammen med kan jeg finde ud af det, og har jeg tid og lyst? Det kan være du fortæller mig det i overskriften, men uddyb gerne, så jeg ikke spilder både din og min tid, fordi du ikke havde sagt, at det var hver onsdag kl. 9-11, hvor jeg ikke kan.
Jeg er opmærksom, og har forstået, hvad jeg skal (og det passer sørme i min kalender), men hvorfor skal jeg det? Hvorfor er det, jeg skal være cykelveninde, for kvinden i Greve? Hvilken forskel gør det for hende?
Giv mig et billede af hendes forandrede hverdag, efter hun har cyklet med mig. Det er ikke nok, at hun er motiveret. Hvor drømmer hun om at kunne cykle hen? Hvilken frihed giver det hende, at kunne hoppe på cyklen? Hjælp mig til at se, den forskel jeg er med til at gøre.
Nye kompetencer på mit CV er ikke det, der ville få mig til at give et par timer 2-3 gange om måneden. Det ville den glæde, som det er, at se nogen balancere på en cykel for første gang. Glæden i kvindens ansigt, når hun usikkert cykler de første metre. Og historierne om, hvor hun vil hen, og hvor hun er kommet fra. Og hvilke drømme hun har for sit nye liv i Danmark, og hvad hun tænkte da hun så cykelstierne, og de små trafiklys med cykler på. Det er det, der vil få mig op på cyklen og afsted.
Okay, I’m in. Jeg vil være cykelveninde. Hvad så nu? Hvem skal jeg ringe til? Skrive til? Hvad sker der efter? Hvad hvis kvinden ikke kan lide mig? Hvornår starter det? Der er så mange spørgsmål i mit hoved.
Hjælp mig. ’Kontakt os her og skriv gerne lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være cykelveninde.’, skriver du?
Jeg er bidt på, nu må du gerne gøre lidt for at hive mig i land. Hvad med: ’Er du interesseret, så udfyld formularen og skriv kort, hvorfor du gerne vil være cykelveninde. Så kontakter vi dig inden for et par dage og fortæller mere om, hvordan du kommer godt i gang med at skabe glæde i Greve.’?