- LÆR hvordan du i praksis udarbejder en rekrutteringsrutine, så du ved, hvem du gerne vil rekruttere til hvad og hvornår.
- FORSTÅ de mange former for frivillighed, så du ser nye muligheder for at engagere mennesker i din organisation.
- HØR hvilke motiver og barrierer nye frivillige kan have, så du designer opgaverne på den rette måde.
- LÆR at skille din organisation ud fra mængden, så dine rekrutteringstiltag får succes.
På kurset, Rekruttering af frivillige får du redskaber til målrettet rekruttering og fastholdelse af de rigtige frivillige til din organisation
FRA BRANDSLUKNING TIL STRATEGISK REKRUTTERING
Mangel på frivillige fører ofte til brandslukning og fokus på at få nok engageret i stedet for at sikre, det er de rigtige frivillige til opgaverne. Det kan skabe interne udfordringer og ekstra arbejde i en allerede travl hverdag. Derfor får du på dette kursus redska- berne, der skal bruges til at målrette din rekruttering, så du får fat i de rigtige frivillige. På den måde får du opbygget en sund rutine for din rekruttering af frivillige.
SKIL DIG UD FRA MÆNGDEN, SÅ POTENTIELLE FRIVILLIGE SER DIN ORGANISATION
For at rekruttere frivillige skal det være tydeligt, hvad de frivillige får ud af at engagere sig. Derfor stiller vi på kurset skarpt på, hvad der gør, at din organisation skiller sig ud fra mængden, og hvordan du sikrer, at den målgruppe, du gerne vil rekruttere, får øjnene op for dig. Med konkrete rekrutteringsredskaber arbejder du på dagene med målgruppeanalyse og udarbejdelse af konkrete opslag.
UNDGÅ, AT DE FRIVILLIGE ENDER I INGENMANDSLANDET
En god rekrutteringsindsats er spildt, hvis der ikke bliver fulgt op på dem, der henvender sig. Desværre har mange nye frivillige en oplevelse af at være strandet i et ‘ingen- mandsland’, når de melder sig som frivillige. Derfor får du på kurset indblik i, hvordan du kan skabe et flow fra første kontakt med en ny frivillig, til vedkommende er engageret i organisationen og blevet en del af fællesskabet.