Undersøgelse af frivilligkoordinatorens hverdag

Frivilligkoordinatorer føler sig ofte ensomme i deres arbejde

Mere end halvdelen føler sig ofte ensomme i arbejdet som frivilligkoordinator, viser en undersøgelse af Frivilligkoordinatorens hverdag, som Ingerfair foretog i efteråret 2018.

At så mange oplever ensomhed i arbejdet, er noget vi i Ingerfair mener, ikke kan eller skal ignoreres. Ensomhed på arbejdspladsen opleves ofte som et stort tabu, og det kan derfor være svært at snakke med kollegaer i frygt for at blotte sig eller blive opfattet som svag.

 

Ensomhed er et organisatorisk problem

Ifølge organisationspsykologerne Birgitte Bonnerup og Annemette Hasselager skal ensomhed ikke anses som et personligt problem. Specielt ikke, når det kædes sammen med arbejdslivet, da det i høj grad også bliver arbejdspladsens problem og dermed et organisatorisk problem. Ud over at have negative konsekvenser for det enkelte menneske, har det også negative følger for arbejdspladsen, fordi det ikke er muligt at få det fulde engagement fra de ansatte, som oplever at være ensomme.

Bonnerup og Hasselager beskriver i bogen Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet, hvordan ensomhed opstår eller kan forstærkes i den rolle, man indtager på arbejdet. Man ser bl.a., at ledere ofte føler sig ensomme, da de qua deres rolle ofte er mere alene om beslutninger, viden og omgivelsernes forventninger til dem.

Dette kan i vid udstrækning også være en forklaring for den ensomhed, frivilligkoordinatorer oplever i deres arbejde.

Frivilligkoordinering handler om at skabe mening både for de ansatte og de frivillige[2]. Dette betyder, at frivilligkoordinatorer qua deres rolle ofte er placeret mellem de frivillige og organisationens øvrige ansatte og ledere, hvor mange frivilligkoordinatorer beskriver deres position som ’limen mellem de frivillige og organisationen’. Frivilligkoordinatorer er ledere af frivillige – i nogle tilfælde er de ledere for op til flere hundrede frivillige – og står i den forbindelse ofte også alene med beslutninger, der skal tages vedrørende arbejdet med frivillige. Samtidig oplever de, at der er forventninger, som de skal leve op til, fra både organisationen og fra de frivillige.

Frivilligkoordinatorens placering i organisationen kan derfor være med til at skabe en øget risiko for at føle ensomhed i arbejdet. Dermed ikke sagt, at alle frivilligkoordinatorer føler sig ensomme i deres arbejde. Vigtigt er det dog, at der er fokus på dette dilemma, at ledelsen bakker op om frivilligkoordinatorens arbejde, og at der er en faglig sparringspartner.

 

En faglig og en fysisk ensomhed

I Ingerfairs undersøgelse, Frivilligkoordinatorens hverdag, skelner vi mellem to typer af ensomhed som frivilligkoordinatorer oplever; en faglig ensomhed og en fysisk ensomhed. I nedenstående citater beskriver to frivilligkoordinatorer, hvordan de oplever ensomhed i deres arbejde:

”Jeg føler mig alene i forhold til den faglighed, der er i at arbejde med civilsamfund og frivillige. Men jeg sparrer jo meget med mine kollegaer, der har kontakt til de samme mennesker – bare på andre områder.” 

”Hvis jeg havde en kollega, der arbejdede med det samme, så ville det give mere mening. Det har jeg også, men hun sidder et andet sted i organisationen, også rent fysisk, så når vi endelig mødes, er der mange andre ting, der fylder. Vi er ikke så gode til at få sat tid af til bare at snakke løst sammen.”

Ensomheden, der opleves, kan altså indeholde enten en fysisk og faglig ensomhed eller begge dele på én gang. Frivilligkoordinatorer kan godt være fagligt ensomme på arbejdet på trods af, at de har smilende kollegaer omkring dem. Det er derfor vigtigt, at frivilligkoordinatorer etablerer en faglig sparring med ledere, andre kollegaer eller eksterne konsulenter, så de undgår ensomhed på arbejdspladsen. I en tidligere artikel belyste vi netop, hvordan frivilligkoordinatorer oplever manglende faglig forståelse fra deres nærmeste leder, hvilket muligvis kan være sammenhængende med den faglige ensomhed, som opleves af frivilligkoordinatorer.
Derudover er der en fysisk ensomhed, da mange frivilligkoordinatorer enten er eneste ansatte i organisationen eller er placeret i en satellitafdeling tættere på de frivillige.

Undersøgelse af psykiske arbejdsmiljø på tværs af sektorer

Undersøgelsen, vi har foretaget, gav os nogle indikationer på, hvad der påvirker frivilligkoordinatorernes arbejdsmiljø, men ikke konkret hvad årsagerne er, eller om der er forskellige årsager i de forskellige sektorer. Derfor er vi glade for at have fået en bevilling fra Velliv-foreningen til at undersøge netop dette. Velliv foreningen støtter aktiviteter, der kan fremme mental sundhed i arbejdslivet.

Frem til udgangen af 2020 har vi, gennem interviews og en spørgeundersøgelse, undersøgt omfanget af og de bagvedliggende årsager til dårligt psykisk arbejdsmiljø i de forskellige sektorer i frivilligheden – læs mere https://www.ingerfair.dk/arbejdsmiljo.
På baggrund af dette har vi udarbejdet rapporten “En kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø i frivillige organisationer på tværs af sektorer”.

Ingerfairs rapport, Frivilligkoordinatorens hverdag, bygger på en mindre kvantitativt og kvalitet undersøgelse af frivilligkoordinatorens hverdag. Det er vigtigt at nævne, at undersøgelsen ikke bygger på et repræsentativt udsnit af alle ansatte frivilligkoordinatorer. Du kan downloade rapporten gratis her.

Hent og læs den samlede rapport om frivilligkoordinatorens hverdag

Tag en Frivilligkoordinatoruddannelse

– og få redskaberne til at udvikle et bæredygtigt frivilligmiljø, og skab en rød tråd i dit arbejde med organisering, rekruttering, fastholdelse og ledelse af frivillige.

Læs mere om, frivilligkoordinatorens arbejde med at skabe mening både for organisationen og den frivillige i Frivilligkoordinering – hvorfor og hvordan