Grønne borgergrupper 60+
Siden 2018 har vi været sparringspartner og ekstern evaluator på projektet Grønne borgergrupper 60+, VedvarendeEnergis projekt, der med støtte fra Velux Fonden, har hjulpet med at opstarte grønne borgergrupper med fokus på klima og bæredygtige lokalsamfund.
Målet med projektet er at undersøge, hvordan Ingerfairs Forankringsmodel kan bruges til at skabe selvkørende frivilliggrupper i lokalsamfundene. Grupperne består primært af mænd 60+ med interesse for klima, miljø, teknik og natur, der bl.a. har startet reparationscafeér og energirådgivning.
Ud over at bruge Forankringsmodellens fem faser til at skabe selvkørende frivilliggrupper undersøger vi også, hvordan de frivillige mænds trivsel påvirkes af at engagere sig i lokale projekter.
Ingerfairs rolle er derfor både som sparringspartner til projektlederen og som ekstern evaluator, der undersøger, hvordan mændene tager projektet til sig, og hvad VedvarendeEnergi kan gøre for at understøtte opbygningen af de selvkørende frivilliggrupper.
For mere information om projektet kontakt chefkonsulent Marie Baad Holdt