af Frederik C. Boll, adm. direktør i Ingerfair

Gennem de sidste tre årtier, er frivillighed stort set blevet undersøgt og forstået på den samme måde i den danske forskning. Det er et problem – særligt når vi gerne vil i kontakt med de unge generationer, som endnu ikke er frivillige.

Lad mig først og fremmest understrege, at den danske forskning i frivillighed både er dygtig, alsidig og valid. Det står ikke til diskussion. Men det, som undrer mig, og forhåbentlig også andre, er, hvorfor man aldrig rigtig har interesseret sig for den del af den danske befolkning, som ikke laver frivilligt arbejde.

 

Evalueringen af Projekt Frivillig falder i samme fælde

Det stod i hvert fald klart, da jeg den anden dag læste en evaluering af tiltaget Projekt Frivillig. Igen er det vigtigt, at understrege, at evalueringen er dygtigt udført, men desværre kun er bestilt til at tegne et billede af de unge mennesker, som allerede er frivillige. Og det bliver vi jo desværre ikke meget klogere af, hvis vi vil i tale med alle de unge, som ikke er frivillige.

Det, der undrer mig mest, er, at forskningen og andre store undersøgelser gennem de sidste tredive år mig bekendt ikke har beskæftiget sig dybdegående med de ikke-frivillige. Det vil sige den del af befolkningen, som aldrig har lavet frivilligt arbejde.

For det første er ikke-frivillighed kun belyst i forbindelse med kvantitative undersøgelser af udbredelsen af frivillighed i Danmark. Ikke-frivillighed er så at sige begrænset til at være en frafaldsanalyse i undersøgelserne, og kvalitative studier af ikke-frivillighed som forskningsobjekt er endnu ikke blevet foretaget. For det andet udvikles forslag til rekruttering af ikke-frivillige til frivilligt arbejde ud fra undersøgelser af mennesker, der allerede er frivillige eller fra ikke-frivilliges egne udsagn i forskellige spørgeskemaundersøgelser. For det tredje er det de samme forklaringer af ikke-frivilliges manglende engagement, som undersøgelserne fremsætter. Som oftest lyder forklaringen, at det manglende engagement hos ikke-frivillige skyldes manglende tid, interesse eller opfordring.

Selve kompleksiteten i disse beretninger fra de ikke-frivillige er således ikke blevet undersøgt. Heldigvis fik jeg lejligheden til at undersøge dette, da jeg afsluttede min uddannelse i Sociologi ved Københavns Universitet.

De unge ikke-frivillige – hvad ved vi egentlig om dem?

Ikke-frivillige er givet den største opmærksomhed i SFI’s store undersøgelse fra 2005, hvor man er ikke-frivillig, hvis man ikke har udført frivilligt arbejde inden for de sidste 12 måneder. Ifølge denne undersøgelse arbejder 71% af unge mellem 16 og 25 år ikke frivilligt, mens dette tal for hele befolkningen er 65%. De unge er lidt mindre aktive end gennemsnittet, men der findes andre forklaringer end den typiske ’ungdommen nu til dags’ konklusion, som vi i Ingerfair ofte hører, når vi uddanner eller rådgiver foreninger, organisationer eller institutioner i at involvere de unge frivillige. Tabellen herunder viser, hvad der afholder forskellige aldersgrupper fra at engagere sig.

Tabel 2: Andele af ikke-frivillige efter hvad der afholder dem fra at engagere sig i 2004. Særskilt for aldersgrupper.

  16-25 år 26-49 år 50-65 år 66+ år Alle frivillige
Interesserer mig ikke 18 16 18 21 17
Er aldrig blevet spurgt 26 11 9 10 12
Ikke råd til at arbejde frivilligt 3 1 1 1 1
Har ikke tid/vil hellere bruge tiden på noget andet 61 76 65 42 65
Sygdom eller handicap 2 4 11 24 9
Tidligere dårlige erfaringer med frivilligt arbejde 0 0 1 1 1
Andet 6 6 9 14 8
Antal 282 802 492 325 1901

Kilde: Fridberg 2008: 73

 

Mens 12% af alle ikke-frivillige i Danmark peger på, at de ikke er blevet spurgt som årsag til, at de ikke udfører frivilligt arbejde, er dette tal 26% for de unge. Disse tal tyder på, at årsagerne, til at unge er lidt mindre aktive end befolkningsgennemsnittet, skyldes manglende opfordringer og ikke, eksempelvis en manglende pligtfølelse over for fællesskabet.

Som nævnt ovenover er den overvejende årsag til ikke at lave frivilligt arbejde manglende tid, og her er der ingen nævneværdig forskel mellem de unge og hele befolkningen. 56% af de unge, der angiver manglende tid, er dog positivt indstillet over for at udføre frivilligt arbejde, hvis bare nogen opfordrer dem. Den tredje mest hyppige årsag, til at unge ikke vil være frivillige, er ’interesserer mig ikke’ (18%). Det er især dem, der ikke har udført frivilligt arbejde før, der ikke har nogen interesse herfor. Af de unge, der ikke interesserer sig for frivilligt arbejde, er 46% dog positivt indstillet over for at udføre frivilligt arbejde, hvis bare nogen spørger dem. Derfor betyder manglende tid og interesse ikke nødvendigvis, at de unge ikke-frivillige er negativt indstillet over for frivilligt arbejde, men nærmere at de har manglet en anledning for at komme ind i det.

 

Vi ved meget lidt om unge ikke-frivillige

Forskningen i unge ikke-frivillige er imidlertid sparsom. Herunder har jeg opsummeret, hvad der i den gængse forskning kendetegner de unge ikke-frivillige:

  • De er mellem 16 og 25 år.
  • De forklarer typisk deres manglende engagement med mangel på tid, ingen interesse, eller fordi vedkommende ikke er blevet spurgt.
  • De vil sandsynligvis engagere sig i frivilligt arbejde, hvis nogen bad vedkommende om det.

Forskningen kan dog kun fortælle noget om udbredelsen af disse unge ikke-frivillige, samt de mest udbredte forklaringer på manglende engagement i frivilligt arbejde. Ligeledes ved vi fra forskningen, at de unge ikke-frivillige sandsynligvis vil engagere sig, hvis nogen spørger dem. Vi ved imidlertid ikke noget om, hvad der ligger i deres forklaringer om den manglende tid, interesse eller opfordring. Vi ved heller ikke, hvordan de unge ikke-frivillige skal opfordres, for at de engagerer sig. Der er med andre ord behov for at gå i dybden med dette.

 

Ny viden om rekruttering af unge ikke-frivillige til frivilligt arbejde

Tilbage til det speciale, jeg indleverede og forsvarede på Sociologi ved Københavns Universitet. Formålet med specialet var at gå i kødet på disse unge ikke-frivillige og finde ud af, hvad der skal til for at rekruttere dem til frivilligt arbejde. Kort sagt undersøgte jeg, gennem fokusgruppeinterviews med unge ikke-frivillige, hvordan de unge talte sammen om frivilligt arbejde. Hensigten med dette var egentlig at finde ud af, hvilke barrierer de unges forståelser af frivilligt arbejde efterlader. For når vi ved, hvilke barrierer vi skal overvinde, bliver rekrutteringen af de unge ikke-frivillige noget nemmere.

Specialer har det med at blive meget lange, så jeg vil hoppe direkte til min perspektivering, hvor jeg diskuterer, hvordan man skal håndtere rekrutteringen af unge ikke-frivillige.

Forslag til rekruttering af frivillige er hidtil blevet fremsat på baggrund af viden om eksisterende frivillige eller undersøgelser af praktikeres erfaringer med rekruttering. Her er fokus på de væsentlige anledninger til og motiver for engagementet blandt eksisterende frivillige. Det er naturligt at spørge, om disse anledninger og motiver blandt eksisterende frivillige er et tilstrækkeligt udgangspunkt for at rekruttere unge ikke-frivillige? En anden indflydelsesrig kilde til rekrutteringsforslag er som sagt den kvantitative forskning i frivillige og ikke-frivillige. Her er fokus på de væsentlige anledninger for at indgå i frivilligt arbejde eller ikke-frivilliges egne forslag til, hvordan de kan engageres. Jeg mener, at det er frugtbart at supplere eksisterende rekrutteringsforslag med mine undersøgelsesresultater om unge ikke-frivillige.

 

Rekrutteringsprocessens tre niveauer

Jeg mener, at en rekrutteringsproces indeholder et strukturelt, individuelt og kommunikativt niveau.

Det strukturelle niveau omhandler både de muligheder, samfundet stiller for den frivillige verden. Foreningsfrihed, §18-midler og tiltag som ProjektFrivillig er eksempler herpå. Det strukturelle niveau omhandler også den måde, frivillige organisationer strukturerer det frivillige arbejde. Mange undersøgelser peger på, at frivillige organisationer også ændrer sig, når samfundet undergår forandringer. I dag er det ikke længere en selvfølge, at frivilligt arbejde organiseres i foreningsregi. Der er også sket en udvikling mod mere aktivitetsfokuseret og periodisk frivilligt arbejde frem for sags fokuseret og kontinuert frivilligt arbejde. Endelig kan man tale om et skifte fra et lokalt orienteret engagement til et mere globalt orienteret engagement.

De individuelle niveau omhandler de motiver og anledninger, mennesker i dag har for at gå ind i frivilligt arbejde. Motiver for at engagere sig i frivilligt arbejde ændrer sig over tid, og i dag stilles der også krav til et udbytte af frivilligt arbejde. Det er ikke længere nok bare at gøre en god gerning, der må også gerne være et personligt udbytte i det frivillige arbejde. Det strukturelle og individuelle niveau er omdrejningspunkterne for eksisterende forslag til rekruttering af frivillige. I takt med at samfundet ændrer sig, bør organisationerne også tilpasse deres organisering af det frivillige arbejde til at møde de nye krav, som de frivillige stiller om korttidsengagement. Samtidig bør organisationerne også tilpasse sig de individuelle forandringer ved at aktivere potentielle frivilliges egennyttige motiver for at engagere sig i arbejdet.

Det strukturelle og individuelle niveau i rekrutteringsprocessen er imidlertid ikke tilstrækkeligt.  Gode organisationsstrukturer gør det ikke alene, og det er velkendt, at forholdet mellem motiver og handling ikke er 1:1. Selvom det frivillige arbejde appellerer til de rette motiver, kan det være, at personen alligevel ikke bliver nysgerrig på det frivillige arbejde. Dette kan selvfølgelig skyldes strukturelle barriere som eksempelvis arbejdets tidsmæssige omfang, men det kan også skyldes, at den (negative) betydning vedkommende tilskriver frivilligt arbejde, udgør barrieren.

Det kommunikative niveau i rekrutteringen omhandler opfordringen til frivilligt arbejde. Og jeg har allerede gjort opmærksom på, hvorledes forskningen ikke formår at uddybe, hvordan man opfordrer potentielle frivillige. Ligeledes efterlader praksislitteraturen også ubesvarede spørgsmål. Godt nok foreslås forskellige tiltag som eksempelvis jobannoncer og headhunting, men der mangler et fokus på de kommunikative barrierer, der findes i rekrutteringsprocessen. Det er netop sådanne barrierer, jeg undersøger i mit speciale, og resultaterne tilbyder et supplement til rekrutteringen af unge ikke-frivillige. De unge ikke-frivillige anvender fem diskurser (jeg kalder dem interpretative repertoirer herunder) til at tilskrive frivilligt arbejde betydninger. Det er disse diskurser, man skal være opmærksom på i sin måde at fortælle om det frivillige arbejde på til de unge ikke-frivillige.

 

Frivilligt arbejde er ikke en samfundspligt

Ildsjælens interpretative repertoire kan anvendes til at forklare gyldige årsager for til- eller fravalget af frivilligt arbejde. De unge skal have interesse for det frivillige arbejde og brænde for at lave det, hvis de skal engagere sig. De unge ser ikke frivilligt arbejde som en pligt. De ser det som en mulighed for at dyrke egne interesser. På et kommunikativt niveau handler det ikke om at appellere til en pligtfølelse, men at kommunikere til de unges interesser fremfor at det er frivillige arbejde.

Eksempelvis med formuleringer, hvor det frivillige arbejde gives et navn:

<Mentor>

<Lektiehjælper>

<Besøgsven>

 

Frivilligt arbejde er ikke noget, der bare tager to timer

Den travles repertoire kan anvendes til at legitimere fravalget af frivilligt arbejde, fordi hverdagens øvrige aktiviteter prioriteres højere. De unge befinder sig i en livssituation, hvor mange vigtige og store valg skal træffes, og det er de unge selv, som står til ansvar, hvis noget går galt.

To timer er ikke bare to kalender-timer. To timers frivilligt arbejde er et tilvalg samt et fravalg af noget andet, og den unge er i sidste ende selv ansvarlig for, at dette er den rette prioritering. Den travles repertoire legitimerer fravalget, såfremt de unge ikke selv har kontrol over det tidsmæssige omfang. På et kommunikativt niveau handler det ikke om at nedgøre det tidsmæssige omfang, men at kommunikere forståelse for de unges travle hverdag. Eksempelvis med formuleringer som:

<Du bestemmer>

<Tilpasset til din hverdag>

<Begrænset periode>

 

Frivilligt arbejde er risikabelt

Det risikofyldte interpretative repertoire kan anvendes til at legitimere fravalget af frivilligt arbejde, hvis de unge identificerer risici. De unge oplever en stor valgfrihed, men samtidig oplever de også krav om at træffe det rigtige valg. Det er som sagt de unge selv, som står til ansvar for deres beslutninger. Frivilligt arbejde kan være et forkert valg. De unge kan opleve et personligt nederlag, hvis de eksempelvis ikke har de rette kvalifikationer til at udføre arbejdet.

En risiko er dog kun en mulig fremtidig konsekvens af et valg, men ikke desto mindre er risikovurderinger en del af de unges hverdag. På et kommunikativt niveau handler det om at mindske de unges vurdering af risici. Eksempelvis med formuleringer som:

<Din kontaktperson>

<Sammen med andre>

<Giver succesoplevelser>

 

Frivilligt arbejde skaber store resultater

Iværksætterens interpretative repertoire kan anvendes til at forklare, hvordan frivilligt arbejde kan skabe succesfulde resultater. De unge er afhængige af på et tidspunkt at kunne agere på et arbejdsmarked. Derfor søger de at opdyrke de egenskaber, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Frivilligt arbejde kan hjælpe dem til at udvikle sig til den type medarbejder, de tror arbejdsgiverne søger. På et kommunikativt niveau handler det om at italesætte sådanne egenskaber. Eksempelvis med formuleringer som:

<En del af et netværk>

<Lav projektarbejde>

<Dit engagement skaber resultater>

 

Frivilligt arbejde er både en god gerning og en egoistisk handling

Den samfundsbevidstes interpretative repertoire kan anvendes til at forhandle et acceptabelt forhold mellem det egennyttige udbytte af frivilligt arbejde og imperativet om at vise samfundssind. De unge samler hele tiden materiale til deres identitetskonstruktioner, og de er refleksive om hvilket materiale, de gerne vi have. De unge er vant til at vurdere og prioritere mellem forskellige valgmuligheder. Det gælder også det frivillige arbejde, hvor spørgsmålet “hvad får jeg ud af det?” ikke blot kan være et klogt spørgsmål, men også et nødvendigt spørgsmål. På et kommunikativt niveau handler det om at afspejle forholdet mellem det egennyttige og samfundssindet. Eksempelvis med formuleringer som:

<Din forskel>

<Udvikling for andre og dig selv>

<Forandring er din succes>

 

Det er vigtigt at huske på, at ovenstående skitse til rekruttering af unge ikke-frivillige, kun forholder sig til det kommunikative niveau i rekrutteringsprocessen. Det strukturelle og individuelle niveau er også afgørende for, om de unge ikke-frivillige engagerer sig eller ej. Det kommunikative niveau er imidlertid den del af rekrutteringsprocessen, der får mindst opmærksomhed i litteraturen, hvorfor ovenstående er et væsentligt bidrag.