af Troels Broberg Carlander, konsulent i Ingerfair

Når jeg hører ansatte, bestyrelsesmedlemmer og kernefrivillige, der taler om omverdenen som problemet – det er de unge, der ikke vil engagere sig – i vores område vil folk hellere gå til bridge end engagere sig – eller en anden af de mange forklaringer, jeg hører rundt omkring på, hvorfor netop deres aktivitet ikke kan tiltrække de mennesker, der er brug for, siger jeg altid det samme: ”Og hvad kan I gøre ved det? Er det mest oplagt at ændre på folks måde at være på, eller er det nemmere at ændre de opgaver og muligheder, der er for at engagere sig i jeres organisation?” Svaret plejer at give sig selv.

Men det vil kræve, at man tør gøre tingene på nye måder – og så kan man jo ikke være sikker på at man opnår det samme resultat. Men måske kunne man opnå et endnu bedre resultat.

Derfor er det vigtigt, at man som organisation gør op med sig selv, hvorfor man er til. Måske er der andre veje til at nå målet end ’den sædvanlige’. Det kan være, at den har fungeret i lang tid, men nu kræver det, at man ændrer på nogle ting.

 

Folk vil gerne engagere sig

Ifølge frivillighedsundersøgelse fra 2012, tyder det på at mange nye frivillige – særligt de yngre – gerne vil gøre en indsats. Men det er ikke nødvendigvis på de vilkår de ’gamle’ organisationer kan tilbyde. Den seneste tids store civilsamfundsindsats peger på, at det ikke er engagementet, der er noget galt med. Den frivillighed, der sker i løst knyttede bevægelser, har tilsyneladende en tiltrækningskraft på mange mennesker. De mennesker kunne det være, at det var muligt at tiltrække i de mere klassiske organisationer, hvis man tillod dem at gøre en indsats, der var lige til, havde tydelig effekt og ikke blev forstyrret af organisationsfnidder, møder, referater og strategier.

Folk vil åbenbart gerne engagere sig. Men der er stor forskel på, hvordan de gerne vil gøre det. Er der plads i din organisation til at bidrage på forskellige måder, eller er der kun en eller få måder, man kan være frivillig på?

 

Find andre måder at engagere sig på

Det er en vigtig pointe, at man ikke kan give en ’one-size-fits-all’ løsning på denne udfordring. Fordi kontekster og organisationer er forskellige, kan der være stor forskel på, om der er mulighed for at engagere frivillige i mere løst tilknyttede funktioner. Men jeg har mange gange oplevet indstillingen: ’Det kan ikke lade sig gøre i vores særlige kontekst!’.

Når vi så med ret enkle modeller analyserer os sig frem til, hvilke opgaver og roller, der er i organisationen, og hvad de kræver, opdager vi noget nyt. Ofte vil det vise sig, at der er en del opgaver, der ikke kræver så store erfaringer, kompetencer og ansvar, som man umiddelbart tror. Det kan være, at man kunne engagere nogle nysgerrige frivillige til den årlige sundhedsdag på torvet eller få lokale studerende til at stå i bar til den årlige støttefest – måske havde de endda kontakt til et fedt band, der kunne skaffe flere gæster til festen og på den måde hjælpe målgruppen.

’Men vi har ikke sådanne arrangementer! Vi har blot vores kerneopgave, som kræver stor indsigt og lang træning!’ – Fair nok, men måske kunne I stadig finde på nogle typer af aktiviteter, der kunne engagere nye mennesker. Hvis ikke en støttefest giver mening i jeres kontekst, kan det være, at en kampagnegruppe, der udbreder kendskabet til jeres sag, kunne tiltrække nogle frivillige med interesse i at få noget kommunikationserfaring, eller måske kunne I lave en lobbygruppe, der aktivt arbejdede for jeres interesser i det kommunale budgetforlig. Eller noget helt andet. Og måske kunne det endda være en måde at få nogle af de folk til at deltage i kerneopgaven hen ad vejen.

– Og måske, bare måske, var det ok, hvis de ikke havde lyst til andet, men gerne ville være med til at skabe en fed fest næste år igen?