Et skræddersyet udviklingsforløb giver bestyrelsen mulighed for at arbejde systematisk med sin egen praksis over tid. Hvor et oplæg eller seminar skaber erkendelse og fælles sprog, giver et forløb plads til at omsætte refleksioner til konkrete ændringer i bestyrelsens arbejde og samarbejde med direktionen.
Udviklingsforløbet tager afsæt i jeres aktuelle situation, ambitioner og dilemmaer og tilrettelægges som et samarbejde mellem bestyrelse, direktion og os.





