Strategisk kompetenceudvikling i Seniorhus Odense

Seniorhus Odense

Strategisk kompetenceudvikling i Seniorhus Odense

– Fra tung repræsentation til en handlekraftig og aktiv bestyrelse

Seniorhus Odense er en frivillig, selvejende organisation drevet af 14 forskellige foreninger og klubber. Siden opstarten i 2011 er huset vokset markant: Fra ca. 80 frivillige til i dag over 270, hvoraf de 150 refererer direkte til bestyrelsen.

Bestyrelsen var historisk sammensat af repræsentanter fra hver medlemsforening, hvilket ofte betød op mod 28 deltagere til møderne. Denne struktur gjorde det svært at træffe beslutninger og sikre et reelt engagement. Samtidig var opgavemængden vokset, da bestyrelsen nu stod med ansvaret for café, fitness og reception – opgaver, foreningerne ikke kunne løfte alene.

Ingerfairs rolle

Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair, har fungeret som proceskonsulent og strategisk sparringspartner gennem det etårige forløb.

Vores rolle indebar:

  • Analyse af det eksisterende bestyrelsessamarbejde.
  • Løbende rådgivning og sparring til formand og daglig leder.
  • Udarbejdelse af nye vedtægter og facilitering af beslutningsprocesserne.

Bro mellem vision og praksis

Forløbet blev struktureret omkring seks arbejdsmøder, hvor vi anvendte Ingerfairs metoder til at bygge bro mellem vision og praksis:

  • Modernisering af vedtægter: Vi arbejdede med at skabe et juridisk fundament, der understøtter en mere handledygtig bestyrelse. Vi tog bl.a. afsæt i principperne om god ledelse i civilsamfundet, som sikrer demokratisk forankring i en mindre bestyrelse.
  • Ny udvalgsstruktur: For at aflaste bestyrelsen blev der etableret en struktur, der adskiller det strategiske ansvar fra det operative. Dette læner sig op ad Ingerfairs fokus på organisering af frivilligt arbejde, som frigør energi til udvikling.
  • Plan for brugerinddragelse: For at fastholde husets sjæl udviklede vi en plan for nye deltagermuligheder, så brugere og frivillige føler ejerskab, selvom de ikke sidder i selve bestyrelsen. Der bliver bl.a. afholdt husmøder, hvor alle kan deltage, komme med ideer og engagere sig.

Resultater og læring

Indsatsen har skabt en mere aktiv bestyrelse, hvor alle kommer til orde og bidrager til gode drøftelser og beslutninger. Introduktion af ’husmøder’ med sang og information har bl.a. bidraget til en ny, levende platform for brugerinddragelse, der erstatter de tunge repræsentationsmøder.

Seniorhus Odense om forløbet:

Formand, Kirstine Vad

Resultatet af forløbet er en mindre bestyrelse, som er sammensat på en ny måde af medlemsforeninger og Seniorhusets frivillige. Det har skabt en mere aktiv bestyrelse, hvor alle kommer til orde og bidrager til gode drøftelser og beslutninger. Derudover afholder bestyrelsen velbesøgte ’husmøder’ i løbet af året, hvor bestyrelsen inviterer brugere af huset og frivillige til et møde med sang, information om aktiviteter samt nye input fra deltagerne.

Spørgsmål og tematikker vi kan hjælpe med:

  • Hvornår bliver en bestyrelse for stor til at være effektiv?
  • Sidder jeres bestyrelsesmedlemmer i rollen som repræsentanter for deres egen “klub i klubben”, eller arbejder de for organisationens samlede strategi?
  • Hvornår bliver en bestyrelse for stor til at være effektiv?
  • Hvordan kan I inddrage jeres frivillige og brugere i beslutningsprocesser uden nødvendigvis at give dem en fast plads i bestyrelsen?
  • Afspejler jeres vedtægter den virkelighed, I opererer i i dag, eller er de skrevet til en organisation, som så anderledes ud for 10 år siden?
  • Er jeres nuværende organisering gearet til at håndtere en fordobling af frivillige, hvis det skete i morgen?

Ønsker du at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe med at styrke jeres bestyrelse, så kontakt os via kontaktformularen på denne side.