Nye analyser af danskernes frivillige arbejde
Webinar d. 30. april kl. 9.30-10.30 (webinaret foregår på zoom)
OPLÆGSHOLDERE: Frederik C. Boll, stifter og direktør i Ingerfair og Emilie S. Grønning, analysekonsulent i Ingerfair
Vi inviterer til et første webinar, hvor vi præsenterer nye analyser af danskernes frivillige arbejde baseret på nye data fra Frivilligundersøgelsen 2012 og 2024. Formålet med analyserne er at blive klogere på, hvad den demografiske udvikling kan komme til at betyde for foreningslivet i Danmark.
Vi ved allerede fra tidligere undersøgelser og erfaringer fra rådgivning af organisationer, at mange foreninger oplever udfordringer med at rekruttere og fastholde frivillige, ikke mindst til formelle opgaver som bestyrelsesarbejde. Samtidig vokser andelen af ældre borgere i mange dele af landet, og ældre spiller en stadig større rolle i det frivillige arbejde.
På webinaret deler vi nogle af de første indsigter fra vores analyser, hvor vi blandt andet undersøger:
- Hvordan frivillige opgaver fordeler sig mellem forskellige aldersgrupper
- Hvem der typisk varetager formelle roller som bestyrelsesarbejde
- Om der er forskelle mellem sektorer og geografiske områder
Webinaret er samtidig en åben invitation til dialog. Vi vil meget gerne under webinaret drøfte med jer:
- Hvilke spørgsmål er mest relevante for jeres organisation?
- Hvilke analyser eller indsigter kunne være mest værdifulde for jer i praksis?
- Hvad mangler der viden om, når det gælder udviklingen i frivilligheden?
Input fra deltagerne vil være med til at kvalificere de videre analyser og de rapporter, vi udgiver senere i projektet.
BEMÆRK: Webinaret er primært henvendt til dig, der arbejder med at undersøge eller kortlægge frivillighed i egen organisation eller kommune.
Når du tilmelder dig i formularen vil vi bede dig begrunde i kommentarfeltet, hvorfor det er vigtigt for dig at deltage i webinaret, samt hvad du vil bidrage med af spørgsmål.
Der er et begrænset antal pladser, og lige nu kun 10 pladser tilbage.
Vi fordeler pladserne efter relevans for analysen.







