Klimafrivillighed

Ny undersøgelse af danske klimabevægelsers kommunikation om nødvendigheden af samfundsforandringer.

Undersøgelsen bidrager med viden om deltagelse og frivillighed i klimabevægelserne i Danmark. Klimabevægelsen har haft stor succes med at engagere og mobilisere en stor gruppe mennesker, hvor særligt mange unge er engageret i den grønne dagsorden.

Det er vores forhåbning, at indsigter i den måde, klimabevægelser kommunikerer på, kan skabe værdi for foreninger og organisationer, der ønsker at tiltrække frivillige i grønne og klimarettede aktiviteter.

 

Undersøgelsens 3 anbefalinger og opmærksomhedspunkter

1: Klimafrivillighed er politisk frivillighed – ønsker organisationer at anlægge aktiviteter rettet mod klimaforandringer, som skal mobilisere frivillige, bør der være en ramme for, at frivillige kan udtale sig og vise deres politiske holdninger.

2: Generationskritik – der er nogle forskellige forståelser af klimakrisen, hvad angår ’unge’ og ’gamle’ – ønsker organisationer at anlægge aktiviteter rettet mod klimaforandringer, som skal mobilisere frivillige, bør der være en grundig overvejelse i organisationen af, hvorvidt og hvordan der skal rummes flere generationer af frivillige. Ligeledes, hvilken kommunikation der bruges omkring ’de ansvarlige generationer’.

3: Vær opmærksom på, at materialer kan blive en diskussion – ønsker organisationer at anlægge aktiviteter rettet mod klimaforandringer, som skal mobilisere frivillige, bør der være en overensstemmelse mellem organisationens forbrug, brug af materialer og deres klimarettede arbejde.

Hent og læs rapporten
“Unge klimafrivillige”

Kontakt os

Ønsker du at høre mere om, hvordan I kan tiltrække frivillige til grønne og klimarettede aktiviteter i jeres organisation ex. i form af et foredrag eller sparring?

– så kontakt Frederik Boll