Af Line Lund Mikkelsen, analysekonsulent i Ingerfair og Lasse F. Petersen, konsulent i Ingerfair
Da frivillige i stigende grad vil have indflydelse og mulighed for at forme og træffe uafhængige beslutninger der, hvor de er frivillige, ser vi, at, det man kalder, selvledende frivilliggrupper, er på fremmarch.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en let eller hurtig løsning bare at etablere selvledende frivilliggrupper, men det kan være en nødvendig rejse for fortsat at tilknytte frivillige til sin organisation.
Selvledende frivilliggrupper er blandt andet noget af det, vi er nysgerrige på i projektet om nye deltagelsesformer, som Bedre Psykiatri, Høreforeningen og Nyreforeningen i øjeblikket driver med os som rådgivere. Læs mere om projektet.
Selvledende frivilliggrupper vil selv
I modsætning til traditionelle frivilliggrupper og udvalg, der opererer inden for en hierarkisk struktur i frivillige organisationer, har selvledende frivilliggrupper en mere smidig og fleksibel tilgang til arbejdet. Det skyldes, at grupperne ikke er afhængige af, at ledere, fx i form af en formand, skal ind over alle beslutninger og føre kontrol med de frivilliges opgaver. Det fører selv sagt til en langt højere grad af autonomi og kreativitet blandt de frivillige.
Selvledende grupper er ikke grupper uden ledelse – tværtimod!
Selvledelse handler om, at man som organisation og ledelse giver frivilliggrupper frihed til og har tillid til, at de kan bidrage med deres kreativitet, være beslutningsdygtige og skabe værdi inden for organisationens hovedformål. Ledelsesopgaven overfor selvledende frivilliggrupper består derfor i at skabe forudsætninger for, at frivilliggrupperne kan lede sig selv. Kort sagt skal organisationen og ledelsen skabe klarhed og tydelighed om de strategiske og overordnede rammer og forventninger, mens frivilliggrupperne selv skal lede opgaven eller aktiviteten.
Selvledende frivilliggrupper kendetegnes ved, at frivillige engagerer sig i og identificerer sig med det arbejde, der skal udføres, prioriterer opgaverne selv og styrer deres egne tidslinjer.
For at opnå succes med selvledende frivilliggrupper kræver det et godt samarbejde og klar forventningsafstemning i frivilliggruppen, hvor de frivillige jo løbende skal kommunikere med hinanden, for at få succes med den eller de frivilligopgave(r), de laver. Det er også vigtigt, at gruppen har en fast ramme for, hvordan de både individuelt og fælles tager beslutninger om de opgaver, som de har ansvar for. Et vigtigt element for selvledende grupper er nemlig transparens – at det er tydeligt, hvordan og hvem der bliver involveret og inddraget i hvilke beslutninger. Det kan både være internt i gruppen, og i organisationen i øvrigt.
Selvledende frivilliggrupper skaber tit et højere niveau af motivation og engagement
Når frivillige lykkes med selv at styre deres egne tidsplaner, opgaver og skaber værdi for målgruppen og sagen, så oplever de meget tit en større tilfredshed i deres frivillige arbejde og har et højere niveau af motivation og engagement.
Selvledende frivilliggrupper lyder som en dejlig løsning, hvor de frivillige er selvkørende og udfører en masse opgaver og aktiviteter til gavn for organisationens sag, mens lederne kan læne sig tilbage og drikke kaffe. Men nej, sådan ser virkeligheden sjældent ud. Selvledende frivilliggrupper stiller nemlig nogle andre krav til måden, lederne leder og organisere arbejdet på og hvordan, møderne med frivillige bliver faciliterede. Hvis der mangler retning, der er uklare ansvarsområder, eller frivilliggruppen ikke har de rette kompetencer til at være selvledende, så kan der opstå misforståelser, konflikter eller tvivl, som gør at det selvledende ikke fungerer.
Læs artikel med gode råd og erfaringer til, hvordan du kan udvikle selvledende frivilliggrupper
På Ingerfairs To go d. 31/1 I Aarhus og d. 1/2 i København dykker vi endnu mere ned i overvejelserne og dilemmaerne i ledelsesopgaven i relation til selvledende frivilliggrupper.
