Af Frederik C. Boll, stifter og direktør i Ingerfair og Lasse F. Petersen, partner i Ingerfair.

I en tid hvor ændringer i frivilligheden stiller nye og anderledes krav til de frivillige organisationer, bliver arbejdet med at få lavet en tidssvarende frivilligstategi tilsvarende vigtig.

Når en frivilligstrategi skal udarbejdes, er der tre faldgruber, organisationen bør undgå:

• En frivilligstrategi der kun involverer de eksisterende frivillige.
• En frivilligstrategi hvor målet er One size fits all.
• En frivilligstrategi hvor en kursusrække er implementeringen af strategien.

 

Når en frivilligstrategi kun involverer de eksisterende frivillige

For nylig lavede vi et forsøg i en stor dansk organisation, som havde behov for flere yngre frivillige (frivillige i den erhvervsaktive alder). Her præsenterede vi for omkring 150 frivillige (Tordenskjolds soldater) udviklingstendenser inden for frivilligheden. Vi gav gode eksempler på, hvordan andre organisationer har løst udfordringer med at få de helt unge eller erhvervsaktive bedre med i det frivillige arbejde. Herefter lavede vi en øvelse, hvor vi ”brændte frivilligmiljøet ned til grunden” og bad de frivillige genopbygge frivilligmiljøet, så det var bedre rustet til fremtiden.

Resultatet var, at de frivillige byggede præcist det samme frivilligmiljø, som de allerede kendte til. Samme organisering, samme aktiviteter, samme frivillige osv.

Pointen her er, at det kan være svært for de nuværende frivillige selv at få øje på de justeringer eller nye tiltag, som kan være nødvendige for forandringer. I en tidligere artikel skriver vores kollega Line Lund Mikkelsen om, hvordan det faktisk kan hjælpe ”bare” at spørge de potentielle frivillige om, hvad de har behov for, og hvordan de gerne vil engagere sig, men at mange organisationer helt overser dette greb.

De frivillige i en organisation er ofte meget langt væk fra den udsigtspost, du har som medarbejder, leder eller medlem i hovedbestyrelsen. Selvfølgelig oplever de også forandringer, som kalder på handling eller nye planer. Men det er ofte de hverdagslige ting, som de frivillige kan pege på – ikke de bagvedliggende årsager. Det kan være, at forholdet til samarbejdet med kommunen er blevet svært, at de nye frivillige er svære at fastholde, eller at målgruppen ikke længere dukker op til aktiviteterne. Det er jo de ting, de gerne vil løse, og de gør det ofte ved at gøre mere af det samme eller få nogle lønnede medarbejdere til at hjælpe med at løse udfordringerne.

De frivillige kan på den baggrund godt tænke, at det ikke giver mening, at organisationen skal have en ny frivilligstrategi, når nu der er nogle helt konkrete udfordringer, som skal løses nu og her – og til dette har man altså ikke brug for en strategi.

Men – selvfølgelig skal de frivillige involveres i processen omkring udvikling af en ny frivilligstrategi, men det gode spørgsmål er: Hvad skal de involveres i? Og hvad giver dem ikke mening at være delagtiggjort i?

 

One size fits all

Det er måske for åbenlyst at sige, men frivillige er forskellige, og der er også stor forskel på landsdelene selv i vores lille land. Det er en typisk faldgrube, at frivilligstrategien får beskrevet en opskrift på, hvordan noget skal foregå på præcist samme måde alle steder i landet eller det område, organisationen dækker. Men one size does not fit all (anymore)!

I tidligere artikler omkring generationsudfordringerne i frivilligheden har vi eksempelvis beskrevet, hvordan den demografiske udvikling er forskellig på tværs af kommuner. Nogle steder i landet er der mange ’unge’ borgere, mens der i andre landsdele er færre unge, men til gengæld flere blandt de ældre generationer.
Vi møder desværre ofte organisationen, hvis frivilligstrategi ikke tager højde for dette. I stedet står nævnt, hvordan en frivilligdrevet indsats skal foregå på samme måde, med samme organisering og med de samme slags frivillige alle steder i landet.

I næste artikel beskæftiger vi os med, hvordan kursusrækker og inspirationsmaterialer anvendes på en god måde til at få strategien bredt ud i organisationen.