Hvordan planlægger man en strategiproces?

I denne episode inviterer vi dig backstage eller ind i maskinrummet i Ingerfair, som Frederik så fint siger i introen. Her vender vi aktuelle problemstillinger, som vi arbejder med hos de frivillige organisationer. Når du lytter til denne episode, skal du derfor forestille dig, at du sidder som en flue på væggen til et af vores fredagsmøder, hvor vi vender ugen der gik og giver hinanden sparring på næste uges opgaver.

Til dette møde er det Frederik, som har spurgt de andre Ingerfair-konsulenter til råds om en strategiproces, som han skal til at i gang med at understøtte hos en mellemstor interesseorganisation. Navnet på organisationen har vi valgt at sløre, men vi kan fortælle, at den repræsenterer mere end 30.000 mennesker, men de har kun ca. 100 aktive frivillige. De har altså svært ved at engagere alle deres medlemmer i foreningsdemokratiet og derfor har hovedbestyrelsen stillet sig selv spørgsmålet: “repræsenterer vi overhovedet vores medlemmer?”. De har derfor sat sig for at udarbejde en ny strategi, som de håber, vil give svar på og konkrete handlemuligheder til, hvordan de kan få endnu flere engageret i organisationen. Det har vi fået et helt år til at hjælpe dem med og følge dem gennem deres strategiproces.

I løbet af episoden kommer vi omkring spørgsmål om inddragelse af frivillige, hovedbestyrelsens rolle, og hvordan man løfter foreningsdemokratiet under en strategiproces. Efter lidt snak kommer Frederik med det meget “kontroversielle” forslag, at man kunne overveje at skrive strategidokumentet som en opfølgning på en treårig strategiproces i stedet for at lave en opskrift på, hvad man gerne vil gøre fremadrettet. Hør, hvad de andre Ingerfair-konsulenter tænker om dette i denne måneds podcast.

 

album-art

00:00