Af Emilie S. Grønning, Juniorkonsulent i Ingerfair og Line Lund Mikkelsen, Analysekonsulent i Ingerfair.

Overskud, handlekraft, glæde og gåpåmod er egenskaber, som vi ofte anser som væsentlige i det frivillige engagement, og egenskaber som forskere peger på forstærkes, når vi som mennesker er i trivsel.[1]

Derudover er det vigtigt at have fokus på frivilliges trivsel, fordi det er med til at styrke frivilliges ambassadørskab og derigennem rekrutteringen af frivillige, viser Ingerfairs nye Frivilligundersøgelse 2022.

 

Perspektivskifte: Fra rekruttering til trivsel

Rekruttering af frivillige er en af de helt store udfordringer hos mange organisationer. Vi hører det ofte – og vi er ofte ude og give inspiration, kurser og sparring i rekrutteringsopgaven. Ingerfairs Frivilligundersøgelse 2022 viser, at over halvdelen (57 %) af de frivillige oplever rekruttering som en udfordring i deres arbejde.

Vi ved fra VIVES frivilligundersøgelse 2020, at den oftest angivne årsag til, at man bliver frivillig er, at man enten er blevet opfordret eller valgt til det.
Et større kendskab til, hvad der gør, at frivillige vil anbefale andre til at være frivillige, kan således være et skridt på vejen til at løse rekrutteringsudfordringerne.

I Frivilligundersøgelsen 2022 ser vi netop på, hvad der har betydning for, at frivillige vil anbefale andre at være frivillige i deres organisation. Det gør vi ved hjælp af Net Promotor Score (NPS). Her spørges de frivillige til, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at blive frivillige, i den organisation, hvor de selv er frivillige. Undersøgelsen viser, at det der har størst betydning for frivilliges sandsynlighed for at anbefale andre at være frivillige er:

  • At de er meget tilfredse
  • At de oplever glæde ved deres engagement
  • At de er stolte over at være engageret
  • At de oplever mening i opgaverne
  • At de oplever at gøre en forskel
  • At de oplever, at der er plads til forskellighed
  • At de indgår i et meningsfuldt fællesskab
  • At de oplever et godt og tillidsfuldt samarbejde med ansatte
  • At de oplever gennemsigthed ift. beslutninger
  • At de bliver inddraget
  • At de bliver anerkendt på den måde, de ønsker at blive anerkendt

 

Godt ambassadørskab hjælper til rekruttering af frivillige

Undersøgelsen peger på, at hvis man ønsker at arbejde med ambassadørskab som metode til rekruttering, så handler det bl.a. om at arbejde med de frivilliges arbejdsmiljø og trivsel. Ovenstående faktorer relaterer sig nemlig alle til forskellige udtryk for arbejdsmiljøet og trivslen blandt frivillige.

Hvis vi ser på de fem første faktorer: Tilfredshed, glæde, stolthed, mening og oplevelse af at gøre en forskel, ser vi på to mulige veje at gå. Tilfredshed og glæde handler i høj grad om at sikre, at de frivillige har lyst til at komme tilbage igen på næste vagt eller til næste arrangement, altså kan vi med fordel arbejde på, at arbejdsmiljøet er godt. De tre sidste faktorer, stolthed, mening og oplevelse af at gøre en forskel, handler i høj grad om, hvordan vi som organisation sikrer, at de frivillige ser, den forskel de er med til at skabe.

I undersøgelsen spørger vi frivillige, hvilke former for anerkendelse, de ønsker. Her nævner frivillige det at få vished om den forskel, de er med til at skabe, som en af de vigtige anerkendelsesfaktorer, og noget de i højere grad ønsker end supervision, og på lige fod med, at der er tid til en kop kaffe med frivilligkoordinatoren.

Ønsker vi at skabe gode ambassadører er arbejdet med at kommunikere både internt og eksternt om de frivilliges bidrag til sagen altså essentielt. Stolthed opnås nemlig også, når vi udadtil taler om de frivilliges engagement, som nøglen til at nå de mål, vi er sat i verden for.

 

Dyk ned i Frivilligundersøgelsen 2022

Er du blevet endnu mere nysgerrig på frivilliges ambassadørskab, eller ønsker du at dykke ned i nogle af de andre fund fra Frivilligundersøgelsen 2022, kan du finde den fulde rapport HER. I den næste artikel om Frivilligundersøgelsen dykker vi ned i rapportens andet store fokuspunkt: Generationsforskelle i frivilligheden.

 

[1] Ravn, Ib (2022): Selvbestemmelsesteorien, motivation, psykologiske behov og sociale kontekster.