Af Marie B. Holdt og Julia B. Hunt, chefkonsulenter

Søger på man ‘samskabelse’ på Google, dukker der ikke mindre end 35.000 hits op på 7 sekunder. Det er mange. Og i blandt de mange forslag er der mange bud på, hvad samskabelse er. På trods af det, er der stadig mange, der ikke er helt klar over, hvad samskabelse egentlig er. Hvad betyder det, hvem skal involveres og hvordan?

For at forklare det, vil vi i denne artikel sætte fokus på, hvad samskabelse ikke er. For det er vigtigt at understrege, at alt samarbejde med civilsamfundet ikke er samskabelse.

 

Tre former for samarbejde

Samarbejde kan deles op i 3 kategorier: værtsskab, partnerskab og samskabelse. Forskellene kan kridtes op meget tydeligt på denne måde:

 

Værtsskab

Et samarbejde, hvor der er en tydelig giver og modtager. Det kan f.eks. være en pulje, der kan søges til et specifikt projekt eller område, eller det kan være, at den ene part har noget, den anden skal bruge, f.eks. et lokale eller en minibus. I værtsskaber er der altså én, der bestemmer, hvad der gives. Det er så op til modtageren at finde ud af, hvordan det kan bruges (om det skal bruges).

Værtsskabet er rigtigt fint, når giveren har nøjagtigt det, som modtageren søger. Taler vi donationer, er det de donationer, der ikke er nøglemærket et bestemt projekt eller område. De penge, der kan fylde de huller, der måtte være.

Det, der ofte sker med værtsskaber, er dog, at modtageren prøver at tilpasse sig giverens ønsker. Det ses f.eks. ofte ved puljeansøgninger, hvor projektet formes efter, hvad der gives penge til, og ikke kun hvad modtageren egentlig har brug for.

Man kan med andre ord sige, at værtsskabet er et samarbejde med et ulige magtforhold.

 

Partnerskab

Et samarbejde, hvor parterne er ligeligt ansvarlige (men de tager ikke nødvendigvis lige stor andel i samarbejdet). I partnerskaber bliver samarbejdspartnerne forpligtede over for hinanden. Et samarbejde indgås (oftest), fordi der er et problem, man ikke selv kan løse. Det kan være, at man ikke har adgang til målgruppen, ressourcerne, know-how’et eller andet, der kan sikre, at projektet bliver en succes. Derfor søger man en eller flere samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at nå målet. Et partnerskab forudsætter et mere ligeværdigt forhold, men der er stadig én, der har defineret problemet og løsningen.

Et godt eksempel på partnerskaber er f.eks. en byfest, hvor både spejderne og den lokale købmand bliver inviteret til at bidrage til et godt arrangement. Her er formen lagt, man inviterer andre ind for at bidrage på den ene eller anden måde, og alle arbejder sammen mod samme mål.

 

Samskabelse

Dette handler derimod om, at der er et problem eller en udfordring, som man ikke selv kan løse, og som man inviterer alle berørte (også målgruppen) ind til at finde en fælles løsning på. Samskabelse er altså, hvor der ikke på forhånd er defineret en løsning eller en proces eller en arbejdsgruppe.

Derfor er det svært at forestille sig, at samskabelse har gode vilkår der, hvor målgruppen ikke selv sidder med ved bordet, eller der, hvor der er penge involveret fra f.eks. en pulje. Puljepenge betyder nemlig oftest, at der også skal være en dato for, hvornår vi er i mål. Der er kriterier om, hvad der skal komme ud af samarbejdet, og måske endda også hvem og hvor mange, der skal være med.

Når vi taler om, hvad samskabelse ikke er, så er netop ikke, når en pulje donerer penge til ’samskabelse’ gennem en samarbejdskonstellation, der allerede er skabt, hvor der ikke bliver taget højde for, om alle relevante deltagere er med om bordet – medmindre selvfølgelig hele interessentanalysen og den inddragende proces har ligget forud for ansøgningen. Det er heller ikke samskabelse, når man allerede har besluttet målet eller produktet af det, man gerne vil samarbejde om. I de tilfælde handler det om noget andet. Det handler nemlig om samarbejder, hvor man har en giver og en modtager.

 

Mål, kriterier og puljepenge er ikke dårligt!

At der opstilles mål og kriterier eller gives penge til specifikke projekter uden at inddrage absolut alle, der kan være berørt af en udfordring, er absolut ikke dårligt. Det er bare ikke samskabelse. I næste artikel kommer vi ind på, hvad samskabelse er, og hvornår det giver bedst mening at bruge den form for samarbejde. For det er vigtigt at vide, at samskabelse langt fra er løsningen på rigtigt mange problemer og udfordringer.

For nu er vores vigtigste opgave, at formidle videre, hvad samskabelse ikke er, så du ikke inviterer til samskabelse, når du egentlig bare gerne vil have nogle til at hjælpe dig med et forudbestemt projekt med på forhånd definerede mål og kriterier, eller når nogen beder dig lave samskabelse, men ikke mener, at alle skal inddrages til at finde den fælles løsning.

Du finder mere uddybende information i bogen Samskabelse eller samarbejde – forskelle, fordele og fremgangsmåder.