Af Frederik C. Boll, Direktør, Ingerfair

I Ingerfair har vi taget det næste skridt. Vi har taget skridtet videre fra blot at kortlægge en organisations frivilligmiljø.

Gennem det sidste år har vi bistået Diakonissestiftelsen med at undersøge deres frivilligmiljø. En del af opgaven lød på at besvare spørgsmålet: Hvordan ved organisationen, at den er dygtig til at arbejde med frivillige? Det er modigt, at en organisation tør stille sig selv netop dette spørgsmål, men svaret giver anledning til vigtige strategiske overvejelser om involveringen af frivillige.

For hvordan ved man egentlig, om man er dygtig til at arbejde med frivillige? Er det antallet? Er det hvor længe, de frivillige har været engageret? Handler det om, hvor tilfredse de frivillige er? Dette er spørgsmål, som man typisk belyser i en almindelig kortlægning af ens frivilligmiljø, men det fortæller ikke, om man er dygtig til at arbejde med frivillige.

 

At være dygtig til at samarbejde med frivillige

Henover efteråret har vi beskrevet frivilligkoordinatorens faglighed og de udfordringer, man møder på sin vej. Som en kort opsamling på dette, mener vi, at man er dygtig til at samarbejde med frivillige, når man sikrer sig at:

1) Det er en rentabel løsning at involvere frivillige

2) De frivillige trives

3) De frivillige involveres i at gøre en forskel

Det er lige præcis evnen til at mestre disse tre områder, som også afgør om en organisation er dygtig til at arbejde med frivillige. Derfor består måleredskabet udarbejdet for Diakonissestiftelsen af tre pejlemærker.

 

Tre pejlinger viser, om din organisation er dygtig til at samarbejde med frivillige

Det første pejlemærke er en økonomisk pejling, hvor man måler om de frivillige er en god investering holdt op imod alternativet om at ansætte medarbejdere til at løse opgaven. Dette pejlemærke indfanger blandt andet om de frivillige leverer et acceptabelt antal timer i forhold til hvor meget tid ansatte bruger på at understøtte dem.

Det andet pejlemærker er en trivselspejling, som måler om de frivillige trives i organisationen. Dette pejlemærke indfanger blandt andet, om man er god til at håndtere konflikter, om de frivillige oplever at blive taget alvorligt, om de ansatte og frivillige har et godt samarbejde og om de frivillige oplever at deres indsats er værdsat.

“Pejlemærkerne kan give mig, som leder af en stor frivilligafdeling, et godt billede af om vi træffer de rette beslutninger, hvad angår involveringen af frivillige.”
— Maria Norup Hertz, Frivilligchef, Mødrehjælpen

Det tredje pejlemærke, som også er det mest tekniske, kan måle, hvor stor en forskel de frivillige gør pr. ansat time brugt på at understøtte dem. Hos Diakonissestiftelsen har vi indstillet pejlemærket således, at det måler brugertilfredshedsproduktion pr. ansat time. Det kunne også måle på andet end brugertilfredshed, afhængig af hvilke mål de frivillige bidrager til at organisationen når. Dette pejlemærke indfanger blandt andet, om man er dygtig til at lede de frivillige og om de frivillige løser opgaven på den bedst mulige måde.

 

Der er ikke to organisationer eller frivilliggrupper, der er ens

Hvis man foretager de tre pejlinger på sine frivilliggrupper i organisationen kan man få et umiddelbart billede af, hvilke frivilliggrupper, som fungerer godt, og hvilke der ikke gør. Det er nødvendigvis ikke således, at bare fordi én frivilliggruppe er mere rentabel end en anden, at man skal lukke den mindst rentable. Der kan være flere gode forklaringer, men det kan være, et sådan billede giver anledning til at overveje, om der er noget som kan ændres.

Effektivitetspejlingen er nok det pejlemærke som giver anledning til de fleste strategiske overvejelser, da det rammer lige ind i om organisationen involverer de frivillige i rent faktisk at gøre en forskel.

“På Diakonissestiftelsen har vi i alle 153 år haft samarbejde med frivillige. Hver dag bidrager de frivillige med deres tid og engagement ind i forskellige del af Diakonissestiftelsens aktiviteter. For mig er der ingen tvivl om, at det skaber værdi.  De tre pejlemærker satte refleksioner i gang hos mig, om hvorvidt vi arbejder strategisk nok med frivilligheden og om vi er skarpe nok på den effekt, vi ønsker der skal komme ud af samarbejdet med de frivillige.”
— Anne Mette Fugleholm, Adm. Direktør, Diakonissestiftelsen

 

Bag om projektet

Ingerfair har bistået Diakonissestiftelsen med at kortlægge deres frivilligmiljø, evaluere resultaterne af afprøvningen af fem forskellige metoder til at arbejde med frivillige, samt udarbejde et måleredskab til at vurdere om organisationer er dygtige til at arbejde med frivillige, som del af deres TrygFonden støttede projekt FrivilligLaboratoriet. Ingerfair har benyttet Epinion som leverandør på opsætning af spørgeskema, indhentning og afrapportering af resultater på spørgeskemaundersøgelsen.

Kontakt Frederik C. Boll, hvis din organisation er nysgerrige på at høre mere om, hvordan i kan undersøge jeres arbejde med frivillige og den forskel, de gør.