Af Line Lund Mikkelsen, Vidensmedarbejder i Ingerfair
I Ingerfair får vi ofte spørgsmål som: Hvordan får vi fat i de unge? Hvordan får vi fat i flere i den erhvervsaktive alder? Hvordan får vi fat i pårørende? Hvordan får vi fat i forældre – eller en helt femte gruppe?
Mit korte, og måske også lidt irriterende, svar er – har I prøvet at spørge?
Det har vi selv sammen med Høreforeningen haft succes med at gøre. Høreforeningen ønskede nemlig at tiltrække flere frivillige i den erhvervsaktive alder.
I stedet for at ty direkte til indsatser eller løsninger, som måske kunne tiltrække flere i den erhvervsaktive alder, så valgte vi at gå ud og spørge dem.
Vi foretog derfor to gruppeinterviews med eksisterende og potentielle frivillige i den erhvervsaktive alder, for at få indsigt i deres motivation, behov og barrierer for deltagelse i Høreforeningens arbejde. På baggrund af interviewene og de indsigter om behov og udfordringer, der gik på tværs, så formulerede vi sammen med Høreforeningen et projekt om at udvikle en peer-2-peer (p2p) indsats og indsats om at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen for mennesker med hørenedsættelse.
Første gang Høreforeningen skrev ud til deres medlemmer om p2p-indsatsen, fik de positive tilbagemeldinger fra næsten 80 interesserede. Da Høreforeningen i sommer inviterede til udviklingsworkshop af p2p-indsatsen, deltog knap 30 deltagere på tværs af tre møder (et i øst, et i vest og et virtuelt), hvoraf omkring 80% ønskede at deltage mere aktivt i udviklingen af P2P-indsatsen fremadrettet.
Ved netop at spørge og inddrage dem, det hele handler om, så kunne Høreforeningen udvikle et projekt, hvor både organiseringen af frivillige og formålet for projektet tog direkte afsæt i målgruppens mulighed for at engagere sig og deres behov.
I det følgende vil jeg udfolde, hvad vi gjorde samt give inspiration til, hvad man kan gøre.
HVORDAN KAN MAN GØRE DET
I Høreforeningen valgte vi at interviewe både eksisterende og potentielle frivillige. I mange organisationer har I nok allerede nogle frivillige fra den gruppe, I ønsker at tiltrække. Her kan en hurtig og nem praksis være, at man begynder at spørge dem, som allerede er frivillige om, hvorfor de er her, og hvad der fik dem til at blive frivillige.
Men man kan også spørge nogle fra gruppen, som ikke allerede er frivillige – dem vi kalder potentielle frivillige. I Høreforeningen rekrutterede vi interviewpersoner blandt passive medlemmer og en facebookgruppe for erhvervsaktive med hørenedsættelse.
Det er min erfaring fra Høreforeningen, og andre lignende undersøgelser, at folk gerne vil bidrage med at stille op til et interview. Det er dog vigtigt at gøre det nemt og uforpligtende – dem man interviewer, skal ikke rekrutteres til at blive frivillige – medmindre de direkte udtrykker, at de gerne vil. Interviewepersonerne hjælper med at gøre jer klogere på, hvordan de ser organisationen, hvilke barrierer de har for deltagelse, og hvad der eventuelt skal til for, at de bliver frivillige.I undersøgelsen for Høreforeningen var der en udfordring, der gik på tværs i interviewpersonernes fortællinger – nemlig at mange oplevede at stå alene med ansvaret ift. deres hørenedsættelse på arbejdspladsen. Flere fortalte, at noget af det som de kunne have brug for, var sparring med ligesindede. Samtidig ønskede de også at videregive nogle af deres erfaringer til andre. Vi valgte derfor at kigge i retning af en p2p-indsats og en indsats, der kunne forbedre forholdene på arbejdspladsen.
