Af Frederik C. Boll, stifter af Ingerfair, Inge Vahlgren og Line Mikkelsen, konsulenter i Ingerfair

Når vi taler med ledere og medarbejdere, om det psykiske arbejdsmiljø i frivillige organisationer, så falder snakken ofte på alt det, man kunne gøre, hvis bare man havde lidt bedre økonomiske vilkår. Eller hvis bare man havde mulighed for at fastansætte en eller flere medarbejdere. Eller hvis man bare havde råd til gode lederuddannelser.

I denne artikel giver vi nogle eksempler på, hvad man kan gøre og ikke mindst stoppe med at gøre for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

 

Det er røvirriterende, at der er usikre økonomiske vilkår

Det er et vilkår for mange frivillige organisationer på det sociale og sundhedsmæssige område, at det økonomiske fundament er et kludetæppe af tilskud, puljemidler og fondsbevillinger.

Vi håber, at de mange gode aktører, der allerede arbejder for bedre rammevilkår, snart kommer i mål. Heriblandt kan nævnes Civilsamfundets Brancheforening, der arbejder for en ny og bedre økonomisk model for civilsamfundsorganisationerne indenfor det sociale område og sundhedsområdet, DM der har udgivet en undersøgelse om psykiske arbejdsmiljø i frivilliginvolverende organisationer og Fonden for Socialt Ansvar, der i foråret 2023 har udgivet en undersøgelse blandt ledere, som peger på, at ledere oplever det som nødvendigt at forbedre rammevilkår, så langtidsplanlægning mv. bliver nemmere.

 

Vi anerkender, at det er et reelt behov og en røvirriterende præmis for mange organisationer.

Vi tænker samtidig, at uanset hvor god denne nye model bliver, så kan vi ikke forvente, at alle frivillige organisationer, på det sociale og sundhedsmæssige område, vil få en fast driftsbevilling fra det offentlige.

Så usikkerhed omkring det økonomiske fundament vil nok forsat være et vilkår for mange. Der er heldigvis flere ting, man kan gøre for at styrke det psykiske arbejdsmiljø, som ikke nødvendigvis er bundet op på en fast driftsbevilling.

 

Strøtanker om ledelsesudvikling i frivillige organisationer

Både DM og Civilsamfundets Brancheforening peger på bedre lederuddannelse, som et afgørende greb for at styrke arbejdsmiljøet. Lederuddannelse er bestemt vigtigt. Der findes allerede mange gode lederuddannelsestilbud, men de koster penge. Derfor tænker vi, at det er helt oplagt at DM og Dansk Erhverv i samarbejde udvikler en lederuddannelse, som er gratis at deltage på for ledere i organisationerne. Det kan i hvert fald være svært at få øje på, hvilke andre aktører der kan levere gratis lederuddannelse.

Vi har samtidig gjort os den observation, at der er mange dygtige ledere i frivillige organisationer både med og uden lederuddannelse. Det vi er blevet opmærksomme på er, at nogle ledere prioriterer personaleledelse meget højt, mens andre ledere brænder mere for f.eks. politisk interessevaretagelse eller fundraising. Det kan jo have en indflydelse på den prioritering, arbejdet med arbejdsmiljøet får.

Det får os til at tænke på, at bedre lederuddannelse ikke er svaret på alt, men det er selvfølgelig et vigtigt greb på brancheniveau.

 

Den evige kattepine med midlertidige ansættelser

Et andet vilkår for mange frivillige organisationer på det sociale og sundhedsmæssige område, som formentlig pga. deres kludetæppe-økonomi, er midlertidige ansættelser. Vi møder mange ledere, som er enormt frustrerede over, at de ikke kan tilbyde fast ansættelse til dygtige medarbejdere. Vi ved også fra forskningen i psykisk arbejdsmiljø, at uklarhed er en central kilde til dårlig trivsel.

Vores egen kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i frivillige organisationer viser, at der ikke er en statistisk sammenhæng mellem den midlertidige ansættelsesform og dårlig trivsel. Det kan man heller ikke læse ud af DMs undersøgelse.

Man kunne antage, at den midlertidige ansættelse ikke bærer hele forklaringen på et dårligt psykisk arbejdsmiljø, men at også muligheden for og evnen til at prioritere er vigtig. Og det handler måske ikke kun om økonomi og lederuddannelse. Vi har i hvert fald gjort os nogle observationer, med hvad der kan gøres, som ikke koster penge.

 

Hvad skal vi (ikke) gøre, mens vi venter på sikre økonomiske vilkår?

Fra vores arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i mange frivillige organisationer ved vi, at der er mange ting, der kan gøres, uden det koster penge eller mere tid.

For at vende det hele lidt på hovedet, giver vi her nogle bud på, hvad der er gratis IKKE at gøre, hvis man vil være sikker på at opnå et usundt psykisk arbejdsmiljø:

  • Gør alle opgaver og deadlines lige vigtige, så det er umuligt at prioritere, når der er travlt.
  • Sørg for at alle arbejder alene og ikke har mulighed for sparring men derimod kun tid til koordinering.
  • Stil modstridende krav f.eks. til at en opgave både skal løses hurtigt og grundigt.
  • Omtal jeres frivillige/målgruppen/sagen som noget der er endnu vigtigere end jeres eget arbejdsmiljø, hvorved det bliver umuligt at holde fri med god samvittighed.
  • Skab et arbejdsklima hvor I er 100% belagt med opgaver, så I helt undgår at holde pauser og restituere.

For tiden gennemfører vi et arbejdsmiljøprojekt på tværs af fem frivillige organisationer på det sociale og sundhedsmæssige område, som er finansieret af Vellivforeningen. Organisationerne deler alle præmissen om usikre økonomiske vilkår, men finder gode veje at gå i arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Veje som ikke handler om lederuddannelse, men om at skabe samtaler og læring på arbejdspladsen om fx håndtering af tidspres og store arbejdsmængder, samarbejde og forventningsafstemning med frivillige og om at skabe systematik i arbejdsmiljøarbejdet.

Forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. skabes, når vi tager os tid til at tale om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Der kan spares tid og frustration ved jævnligt at give rum til bl.a. at arbejde med tydelig prioritering, spilleregler for samarbejde med hinanden og med frivillige og rolleafklaring mellem ansatte og frivillige. Alt sammen faktorer vi kan se, også påvirker det psykiske arbejdsmiljø i de organisationer, vi arbejder sammen med.

Dele af denne artikel har været bragt som debatoplæg i Altinget den 5. juni 2023