Af Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair.
Gennem det sidste år og snart seks måneder har jeg være med til at undersøge det psykosociale arbejdsmiljø i de frivillige organisationer. Både med den nationale kortlægning og kvalitativt blandt frivillige organisationer, der arbejder bevidst med at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø.
Jeg har igennem hele perioden talt med utrolig mange medarbejdere og ledere i de frivillige organisationer. Der er særlig en ting, som går igen i rigtig mange mindre frivillige organisationer (dem med mindre end 20 ansatte). Nemlig, at de rigtig gerne vil arbejde endnu mere systematisk og struktureret med det psykosociale arbejdsmiljø, men at det samtidig kan være svært at finde ud af, hvordan man kommer i gang. Tiden er knap, og ressourcerne er små.
Jeg kan ikke komme med én løsning, som rammer alle mindre frivillige organisationer, men der er nogle gode steder at starte, som ikke koster alverden.
Et umage makkerpar
I debatten omkring arbejdsmiljøet i de frivillige organisationer bliver der ofte talt om manglende muligheder for at uddanne (eller tiltrække) dygtige ledere. Ingen tvivl om at god ledelse er meget vigtigt, og én vej til bedre arbejdsmiljø går muligvis gennem mere omfattende muligheder for at uddanne lederne.
Men det er ikke den eneste (eller nødvendigvis den bedste) løsning. Der er et særligt makkerpar, som er gode at kende. Det er struktur og kultur, og i arbejdet med at skabe et sundt psykosocialt arbejdsmiljø, er de hinandens følgesvende.
Arbejdet med at skabe et sundt psykosocialt arbejdsmiljø kan også starte med i lederen/ledelsens lyst til at tage (og gentage) dialogen om det psykosociale arbejdsmiljø, og modet til at arbejde med de ting, der ikke fungerer.
Lyst og mod hos lederne bor i organisationens kultur, og det er ledernes ansvar at skabe kulturen på arbejdspladsen. Strukturen er den systematik, vi bygger op omkring dette arbejde. Det vil sige, at man planlægger, hvornår og hvordan man følger op på de ting, der skal styrkes/ændres.
Forslag til hvordan I kan starte dialogen – det kræver I finder tid, men ikke penge
En begyndelse kan være at finde et omdrejningspunkt for samtalen. Fremfor at hoppe direkte til at diskutere de ting, der oplevelse problematiske, kan I vælge at starte med at tale om, hvordan I gerne vil have en dialog om det psykosociale arbejdsmiljø. Altså en slags fælles spilleregler for den videre dialog.
Som forberedelse til dette kan alle se Amy Edmondsons gode præsentation af begrebet psykologisk tryghed, som kan skabe refleksioner om, hvordan I omgår hinanden og tager dialoger på en god måde – også om det der er svært og vanskeligt.
I kan vælge også at tage nogle tematikker op på jeres temadag. Enten er de besluttet på forhånd, eller også kan I finde frem til dem på dagen. Dialogkortene her kan være en måde at strukturere jeres snakke på (du finder dem samt en guide nederst på siden, linket fører dig til).
I udgangspunktet er det vigtigt at huske, at et sundt psykosocialt arbejdsmiljø er noget I giver til hinanden, og hvis det er første gang, I skal have en dialog om dette, så kan det give jer god energi at starte med en dialog om det, I oplever fungerer godt og er meningsfuldt at gøre mere af fremover. Amys præsentation plejer også at give et sprog omkring de mere ’usynlige’ ting, som gør en forskel i hverdagen.
Hvordan vil I arbejde med konklusionerne fra temadagen, og hvornår følger I op?
Det bør være det afsluttende punkt på jeres dagsorden. Det kan være, I allerede har etableret en arbejdsmiljøorganisation, som har ansvaret for processen. Det kan også være, ansvaret skal deles ud på flere hænder. Men I kan med fordel bruge den struktur, I allerede har, så I begynder at følge op på jeres teammøder, husmøder eller halvårlige faglige dage/sociale arrangementer.
